Vi <3 at bruge dem i vores beskeder: Her er de 3 mest populære emojis i hele verden

Af: Mie M.B

|

26/01/2024

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Samt lidt baggrund for den populære gule cirkel :)

Lige nu læser andre også

Emojis er efterhånden blevet en universel måde at kommunikere på på tværs af kulturer og aldre. Siden sin oprindelse tilbage i 90’erne har den i stigende grad vundet indpas i vores måde at skrive og udveksle beskeder på - så meget, at den har udviklet sig til at blive en integreret del af vores digitale kommunikation. Det skriver Samvirke. Tina Thode Hougaard, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og forfatter til bogen "Tænkepause" om emojis samt Marianne Haugaard Skov, ph.d.-stipendiat på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet, har forsket i den lille gule smileys brug.

Emojis fungerer som en form for metakommunikation, ifølge Hougaard. De kan udtrykke følelser og nuancer i kommunikationen, som kan være svære at sætte ord på. Dette gør dem særligt nyttige i situationer, hvor ord kan føles utilstrækkelige eller for voldsomme.

Både Hougaard og Skov er enige om, at der er forskel på, hvordan yngre og ældre opfatter forskellige emojis. For eksempel kan en simpel smiley opfattes som passiv-aggressiv af yngre brugere, hvilket kan føre til misforståelser. For selvom emojis kan være nyttige, er der risiko for misforståelser, især når forskellige kulturer og aldre tolker dem forskelligt. Som eksempel kan et grædende grin-emoji opfattes forskelligt af ældre og yngre brugere.

Til trods for emojis' popularitet, mener både Hougaard og Skov, at fremtiden kan bringe en ændring i vores digitale udtryksformer. De forudser, at små film eller videoer kan overtage emojis' rolle som kommunikationsredskab. Denne tendens ses allerede på sociale medier, hvor videoer bliver mere og mere fremtrædende. Hougaard pointerer, at denne udvikling egentlig blot er en tilbagevenden til en ældre form for kommunikation, der kombinerer tekst og billeder.

Til trods for nye tendenser og stadig flere emoijs at vælge i mellem, står der alligevel et par frem, der bliver brugt hyppigere end andre-

Ifølge hjemmesiden Emoji.nu var de tre mest populære emojis i 2023:

Det smilende ansigt med hjerter: 🥰

Hjertet: ❤️

De sammentrykkede hænder : 🙏

Anbefalet til dig