'Vild med dans'-par med stor afsløring: Vi er kærester

Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De mødte hinanden i forbindelse med 'Vild med dans', hvor de skulle danse sammen. Den relation har nu udviklet sig til at byde på mere.

Lige nu læser andre også

Det er ikke første gang, at 'Vild med dans' har ført et par sammen. Det er sandsynligvis heller ikke sidste gang, at det kommer til at ske.

Endnu et par, der blev sat sammen i forbindelse med TV 2-programmet 'Vild med dans', er nu stået frem som kærester. Konkret er der tale om Asta Björk og Sebastian Bull, som er faldet for hinanden.

De endte ikke med at vinde den seneste udgave af den populære dansekonkurrence, men til gengæld fandt de noget meget større: kærligheden til hinanden.

Asta Björk har for nylig delt en video på det sociale medie Instagram, hvor det er tydeligt at se, at de er meget glade for hinanden.

Det har fået B.T. til at kontakte Sebastian Bul, der er kendt for sine roller i blandt andet filmen 'Submarino' og tv-serien 'Doggystyle'. Han har nu bekræftet, at de er blevet kærester.

I en kort besked bekræfter han, at de er i et forhold, men også, at det er 'ret nyt'.

Asta Björk lægger heller ikke skjul på, at hun er rigtig glad for det 'ret nye' forhold. På det sociale medie skriver hun nemlig, at hun er 'gladere end nogensinde før'.

Derfor tyder meget på, at parret er blevet rigtig glade for hinanden, efter at have deltaget i den seneste udgave af 'Vild med dans'. Her nåede de til ottende afsnit, hvor de blev sendt ud.

Desuden er der også en række andre kendisser, herunder deltagere fra 'Vild med dans', der har kommenteret på opslaget. De virker også glade på deres vegne.

"I to," skriver Jenna Bagge, der selv fandt sammen med sin kæreste, Albert Rosin Harson, efter at have danset med ham i 'Vild med dans'.

Danser Morten Kjeldgaard har blot kommenteret med to hjerter, mens 'Den store bagedyst'-vinder Frederik Haun skriver følgende: "Elsker det!"

Anbefalet til dig