'Vild med dans'-stjerne jubler: Har fundet kærligheden

Underholdning
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den kendte 'Vild med dans'-stjerne har god grund til at smile for tiden. Hun har nemlig fået sig en ny kæreste.

Lige nu læser andre også

Danser Mille Funk, der især er kendt for at have været med i flere sæsoner af 'Vild med dans', har god grund til at trække på smilebåndet i disse dage. Hun kan nemlig glæde sig over, at hun har fundet kærligheden igen.

Derfor er det ikke kun det faktum, at hun efter en pause på to år kan se frem til at være med i 21. sæson af 'Vild med dans', at hun kan smile.

I den kommende sæson af det populære TV 2-program har hun fået æren af at danne par med OL-kajakroer Victor Gairy Aasmul. I denne forbindelse har de fredag deltaget i et pressemøde forud for den nye sæson.

Det var på dette pressemøde, at den 33-årige Mille Funk besluttede sig for at lukke omverdenen ind i sit privatliv. Her afslørede hun nemlig, at hun har fået sig en ny kæreste.

"Jeg har fået en kæreste. Han hedder Luka," sagde hun til BILLED-BLADET.

Selvom hun er gået med til at fortælle om, at hun har fundet kærligheden på ny, havde hun ikke meget andet at sige. Hun har nemlig ikke ønsket at dele flere detaljer om sin kæreste, hvorfor nysgerrige sjæle er nødt til at væbne sig med lidt tålmodighed.

Tilbage i juni 2023 blev det meldt ud, at Mille Funk og skuespiller Mathias Käki var gået fra hinanden. De nåede at danne par i seks år, inden de besluttede sig for at gå hver til sit. De to kendisser mødte desuden hinanden, da sidstnævnte blev sat sammen med Mille Funk i 'Vild med dans'.

Den 20. september er det igen tid til, at Mille Funk skal vise, hvad hun er i stand til på dansegulvet - og det samme gør sig gældende for hendes partner, Victor Gairy Aasmul.

Anbefalet til dig