'Vild med dans'-stjerne med afsløring: Får sit eget tv-program

Underholdning
Foto: Shutterstock
Den tidligere 'Vild med dans'-deltager er snart på skærmen igen. Denne gang bliver det i et tv-program, der har hende og hendes kæreste som hovedpersoner

Lige nu læser andre også

Den 25-årige influencer Emili Sindlev blev landskendt, da hun deltog i sidste sæson af det populære danseprogram 'Vild med dans'.

Her dannede hun dansepar med Mads Vad, hvilket de havde god succes med. Parret var nemlig med i konkurrencen til lige før finalen, hvor de røg ud. Dermed sikrede de sig en samlet fjerdeplads i konkurrencen.

Er du nysgerrig efter at vide mere om den succesfulde influencer, får du snart muligheden for dette. Snart er hun nemlig tilbage i et nyt tv-program, hvor man kommer til at følge hende og hendes kæreste.

Det har hun selv afsløret i et opslag på sin Instagram-profil, hvori hun også skriver, at det nye program har premiere allerede om en uge. Det skriver HER og NU.

"Er så spændt. Tæller ned til premieren på vores program, der er om bare en uge," skriver Emili Sindlev på Instagram.

I det nye program er det dog ikke kun Emili Sindlev, man får mulighed for at komme tættere på. Det er i lige så høj grad hendes kæreste, der kommer til at være hovedperson i programmet, der ser ud til at få titlen 'Emili & Mads Emil'.

Hendes kæreste, Mads-Emil Grove Møller, der selv er influencer og tidligere redaktør på magasiner som 'Dossier' og ‘Cover Man', kommer man derfor også til at lære bedre at kende i realityprogrammet.

Programmet bliver sendt på discovery+, der i forvejen har stor succes med programmer såsom 'Remee & Mathilde' samt 'Bendtner & Philine', hvorfor programmet om Emili og Mads Emil sandsynligvis vil være baseret på samme format.

Er formatet ensartet med de to førnævnte programmer, vil man i 'Emili & Mads Emil' kunne følge med i både op- og nedture for parret.

Anbefalet til dig