De anklager om grænseoverskridende opførsel, som blev fremlagt i DR's dokumentar 'Sexisme i musikbranchen', har ført til store konsekvenser for trommeslager Claes Antonsen.
I kølvandet på stormen af kritik og et efterfølgende boykot fra musikbranchen har Claes Antonsen trukket sig fra sit band The Antonelli Orchestra.
Det ser dog ikke ud til at være nok til at stoppe blødningen hos The Antonelli Orchestra.
TV 2 har nemlig truffet en afgørende beslutning om at afbryde samarbejdet med The Antonelli Orchestra, og sammen med produktionsselskabet Mastiff indlede en undersøgelse af orkestret.
Nu kommenterer en af 'Vild med dans'-stjernerne på suspenderingen.
Selvom, at danser Camilla Dalsgaard ikke selv har oplevet nogen former for grænseoverskridende adfærd fra orkestrets medlemmer, erkender hun vigtigheden af beslutningen taget af TV 2 og Mastiff.
Det forklarer Dalsgaard i en mail til Ekstra Bladet.
"Personligt har jeg ikke oplevet noget kompromitterende eller grænseoverskridende med nogen fra bandet, andet end at det har været nogen supersøde, dygtige og professionelle kollegaer på 'Vild med dans'-sættet," siger danserinden.
Gode erfaringer på settet
Hendes erfaringer på tv-sættet har været udelukkende positive, hvor hun beskriver sin interaktion med orkestret som minimal og strengt professionel, primært begrænset til kortvarige øvesessioner.
"I 'Vild med dans' har jeg som danser haft minimal kontakt med bandet, alt er forgået gennem en musikansvarlig fra Mastiff, og de 15 minutter, jeg var sammen med dem til gulvprøven om fredagen, er foregået meget professionelt," fortæller hun.
Tv-stationen har reageret på de alvorlige anklager ved at påbegynde en ny undersøgelse af Claes Antonsen og orkestret, og indtil videre er bandets deltagelse i alle produktioner på TV 2 sat på pause.
Claes Antonsen har selv erkendt de nævnte forhold og offentligt undskyldt for sin adfærd.