Det er som om, at det bliver vildere og vildere år efter år i Luksusfælden.
Man hører næsten hver gang eksperterne sige, at de aldrig har set noget lignende, om det er overdrivelse, er ikke til at sige, men i aftenens premiereafsnit er der nok noget om snakken.
Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3. Følelserne sidder uden på tøjet hos Heidi, som er bange for manden Carsten.
Har løjet for sin mand og optaget kviklån
I aftenens afsnit er vi kommet til Farsø, hvor vi besøger ægteparret Heidi og Carsten.
I programmet er Carsten utilfreds og vred på konen Heidi.
Heidi har nemlig løjet for Carsten, bag hans ryg har hun optaget kviklån. Pengene har hun brugt til at betale for husholdningen og betale af på sin gæld.
Heidi har virkelig optaget mange kviklån. Hun er bange for, at Carsten skal finde ud af det.
Ryger på gaden hvis Carsten får sandheden
Heidi er virkelig bange for, at Carsten finder ud af, at hun har optaget de mange kviklån. For sker det, så ender hun på gaden.
Carsten vil nemlig ikke have, at Heidi lyver for ham, så derfor har han gjort det klart for hende, at hun ryger på gaden, hvis han tager hende i en løgn.
Heidi følte ikke, at hun havde noget valg. Hun blev nødt til at melde sig til Luksusfælden. Ellers ville det gå helt galt.
Bange for Carsten
I aften er det eksperterne, Mette Reissmann og Kenneth Hansen, der skal forsøge at redde Heidis økonomi. De vil tvinge Heidi til at være ærlig overfor sin mand. Men hvad sker der, hvis Heidi afslører sin hemmelighed over for Carsten? Vil han smide hende ud? Det kan man se i Luksusfælden i aften.
Heidi er bange for sin mand, men måske det er på tide, at gøre rent bord.
Foto: NENT GROUP/Viaplay og TV3. Carsten fejer her gulv i aftenens afsnit af Luksusfælden.