TikTok er fyldt med dramatiske før-og-efter videoer, men der er én transformation, der især har fået kommentarsporet til at eksplodere.
Det skriver det britiske medie The Mirror.
"Jeg har ikke set de dele af mit ansigt i 10 år"
Historien begynder, som mange andre historier gør i dag, nemlig på de sociale medier. Manden, der ville klippes inden sin vens bryllup, fandt en frisør, Richmond Barber, via Instagram.
"Jeg har lidt plads heroppe, og jeg trækker mig tilbage," forklarede manden i videoen og peger på sin vigende hårgrænse og fortsætter: "Jeg skal bringe det frem igen, jeg må give mit hår en chance for at komme tilbage til livet."
Frisøren gik straks i gang og transformerede mandens hår fra en lang manke til en trendy frisure og fuldskægget fik også en kærlig hånd. Da resultatet blev afsløret, var manden både overrasket og lettet:
"Dang mand, jeg har ikke set de dele af mit ansigt i 10 år."
1,7 millioner likes på TikTok
Det var dog ikke kun ham, der var imponeret. Efter videoen blev delt på TikTok, gik den viralt med over 1,7 millioner likes og tusindvis af kommentarer.
Selvom ikke alle i kommentarsporet var enige om skæglængden, var de fleste dog enige om én ting: Frisøren havde gjort noget ganske magisk, og manden så uden tvivl yngre og mere selvsikker ud.