Normalt konkurrere deltagerne mod hinanden om en plads videre i Masterchef, men denne uge byder på et twist.
I afsnit 27, der bliver vist onsdag klokken 19, trækker Masterchef-dommeren Dak Wichangoen, som mange nok også har set i Breinholts Julekalender, nemlig i det hvide forklæde og gør deltagerne selskab i køkkenet.
Dagen er nemlig dedikeret til en lang inspirationsdag.
'En inspirationsdag venter deltagerne, og det betyder, at Dak vil gøre deltagerne selskab i dagens udfordringer. Det går i sort i første konkurrence, når deltagerne med bind for øjnene skal testes i, hvor gode deres smagsløg egentlig er. I dagens anden konkurrence handler det om at holde skarpt øje med sidemanden, da der kan være et par tips og tricks at hente hos hende,' skriver TV 2 om afsnittet under 'TV3 TV-guide' på deres hjemmeside.
En smule nervøs
Det vilde twist bringer ikke overraskende lidt ekstra nerver hos deltagerne.
"Uh nej... Hvorfor skal hun (Dak, red.) være med?," griner deltageren Sandy Stammis og fortsætter:
"Jeg bliver da en smule nervøs, når Dak også skal sidde der."
Den 37-årige kendiskok er til gengæld vildt begejstret over at skulle i køkkenet.
"Jeg glæder mig sygt meget til at være en deltager i dag. Det er altid fedt at være på den anden side og vise dem, at det ikke er så skræmmende," lyder det fra Dak ifølge Her & Nu.
Masterchef-afsnittet bliver som tidligere nævnt sendt onsdag klokken 19 på TV3.
For de, som ikke kan vente så længe, kan det og resten af ugens afsnit allerede nu ses på Viaplay.