Vildt nyt datingshow: Vinder får en baby

Af: Per Broch

|

23/05/2020

Underholdning
Hovedpræmien er en baby med Kristy Katzmann. Foto: Fox - Kilde:Facebook
Det har ikke skortet på bizarre realityshows på det seneste, og det nye format 'Labor of Love' hører så absolut til en af disse slags.

Lige nu læser andre også

Mange steder hører man, at mænd næsten gør alt hvad de kan for ikke at blive fanget i en børnefælde sammen med en ny kæreste. I det nye datingformat 'Labor of Love', konkurrerer de deltagende mænd om én ting. Nemlig at få lov til gøre en kvinde gravid.

Derfor er showet ikke bygget op som normale datingprogrammer, hvor parret skal se, om kærligheden blomstrer. Den 41-årige hovedperson, Kristy Katzmann, er derimod ude efter én ting. Far-potentiale. Derfor kommer showet til at handle om mændenes sædkvalitet, hvor meget de drikker og deres evner som far.

15 mænd konkurrerer om hovedpræmien

Umiddelbart skulle man tro, at det ville være svært at finde deltagere til et show, der skal ende ud med en fødsel og et fadderskab, men ud fra de tidlige klip fra showet, så skorter det ikke med smukke mænd, der er klar til at dele ud af deres imponerende potens. Puljen af mænd inkluderer bl.a. en læge, en brandmand og en pro-wrestler. Ifølge producenterne tog det 18 måneder at finde deltagerne til showet.

Det nye koncept ledes af den tidligere Sex and the City-stjerne, Kristin Davis. Showets tagline siger det hele "skip the dating and go straight to baby-making."

Programmet er endnu ikke blevet vist, men det har allerede sat gang i debatten i Australien. Hvor langt kan man gå med disse bizarre formater, og er det i orden at få en baby på den måde?

Værten Kristin Davis udtaler i starten af programmet: "En del af processen er at finde ud af, om I alle er klar til at være fædre, det mener jeg, i den mest bogstavelige forstand,” hvorefter flere tjenere kommer ind med prøvebeholdere til deres sæd.

Selvom det var en del af showet, beskriver den deltagende 41-årige kvinde lige præcis seancen med sædbeholderne som 'akavet'. Men i virkeligheden er klippet godt til at sætte tonen i programmet. Herefter er der ikke meget, der kan chokere.

Ville du gerne have 'Labor of Love' til Danmark?

 

Anbefalet til dig