Vildt: Så meget tjener Meghan om dagen

Af: Julie Møller

|

25/05/2020

Underholdning
Foto: Shutterstock
En ny analyse afslører, hvor mange millioner hertuginde Meghan og prins Harry har kostet de britiske skatteydere, og hvor vild en dagsløn hertuginden har indkasseret.

Lige nu læser andre også

Meghan og Harrys har ikke haft det nemt i pressen, og blandt den engelske befolkning har stemningen heller ikke just været i top over for parret. Det blev ikke meget bedre, da Meghan og Harry tidligere på året meddelte, at de trådte tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus. I januar meddelte parret, at de ville trække sig fra deres kongelige pligter og søge mod et mere uafhængigt liv. 

Nu har Norman Baker, der er politiker og tidligere medlem af Statsrådet, fremlagt en analyse i Daily Mail, hvor parrets indtægter og udgifter gennemgås.

Parret har kostet de britiske skatteydere…

44 millioner britiske pund. Eller 367 millioner danske kroner. Det svimlende høje beløb dækker over de to sidste år, og hvis man sammenligner med det danske Kongehus, så skal parret ikke brokke sig højlydt. De danske royale modtager godt 100 millioner kroner om året fra staten, skriver TV2. 

I analysen til Daily Mail gennemgår Norman Baker det royale pars økonomi de sidste to år, og beløbet dækker alt. Lige fra parrets ansatte, boligforhold, deres bryllup i 2018 til udgifter til parrets sikkerhedspersonale.

Meghans vilde dagsløn

Det er Se & Hør, der har haft lommeregneren fremme og fundet frem til, at hertuginde Meghan har haft en dagsløn, de fleste kun drømmer om at vinde i lotto. I de to år, hvor hun var et fremtrædende medlem af det britiske kongehus, havde hertuginden 76 officielle arbejdsdage.

Hvis man sammenholder antal arbejdsdage med beløbet fra de britiske skatteydere, så betyder det, at hertuginden har modtaget et beløb svarende til knap fem millioner danske kroner for hver af de 76 dage, hun var på arbejde.

Det er lidt over et år siden, at prins Harry og hertuginde Meghans søn Archie kom til verden, og i dag bor familien Los Angeles.

 

Anbefalet til dig