Vejles første kamp i Sydbank Pokalen: Nu er dato og tid lagt fast

22/7/19 08:15

Christian Granhøj Skouboe

7. august skal Vejle Boldklubs spillere og fans en tur over broen, hvis de vil overvære sæsonens første kamp i Sydbank Pokalen.

I sidste uge stod det klart, at VB skal møde Allesø, som til dagligt spiller i Fynsserien, i den første runde af den traditionsrige danske pokalturnering. Nu er også kommet tid og dato på kampen, der spilles onsdag den 7. august. Kampen fløjtes i gang kl. 18. For Vejles hold og supporters bliver det en udekamp, der kræver en tur over broen. Kampen spilles nemlig på Allesø GFs hjemmebane på Spurvelundvej i Odense. 

For fynboerne bliver det sæsonens første kamp. De begynder først turneringen i Fynsserien tirsdag den 20. august.

Allesø GF – Vejle Boldklub
Onsdag den 7. august - kl. 18.00
Allesø Stadion
Spurvelundsvej 20, 5270 Odense N