En gåtur nær hans hjem førte 8-årige Hugo Dean til en opdagelse, som forskere ikke har gjort på over et århundrede.
Han observerede en gruppe myrer, der bar på, hvad der lignede frø, men hans far, Andrew Deans, der er professor i entomologi i Pennsylvania i USA, identificerede dem som egetræs-galler - strukturer, som visse hvepse skaber for at beskytte deres larver.
Disse galler, hvilket især gælder for dem, der er skabt af hvepsen Kokkocynips decidua, har en særlig egenskab: et vedhæng kaldet en 'hætte', der har et højt indhold af fedtsyrer.
Disse molekyler, ligesom elaiosomerne på planterfrø, som myrer hjælper med at sprede, udøver en mærkelig tiltrækning på myrerne og får dem til at transportere hætten til deres tuer. Her tømmer de gallerne for deres indhold, men efterlader den ydre struktur intakt, hvilket skaber et sikkert skjul for hvepselarverne.
Dette fænomen har afsløret en vigtig videnskabelig opdagelse: hvepsene er i stand til at manipulere myrers adfærd, så de arbejder for dem og skaber beskyttelse til deres larver.
"Det er utroligt, hvordan disse strukturer efterligner det kemiske mønster fra døde insekter, som er en af myrernes primære fødekilder," forklarer John Tooke, professor i entomologi ved Pennsylvanias Universitet, ifølge HuffPost.
Selvom fossile beviser antyder, at egetræs-galler har eksisteret i millioner af år, forbliver denne grad af evolutionær interaktion et mysterium.
Ifølge det græske mediet Newsbomb rejser dette spørgsmål om evolutionen: Begyndte hvepsene med at manipulere egetræer og dernæst myrer, eller opstod forholdet senere?
En 8-årig drengs nysgerrighed har vendt alle tidligere teorier om samspillet mellem insekter og planter på hovedet. Dette understreger samtidig også det komplekse netværk af relationer i naturen.
"Det minder os om, hvor meget vi stadig ikke ved om økosystemerne, og hvor vigtigt det er at bevare biodiversiteten," reflekterer Andrew Deans.
