Bliver du også vanvittig af lyden, af andre der spiser? Her er grunden

Foto: Shutterstock

Er du ved at blive skør, når du kan høre lyden af andre der spiser? Nu får du forklaringen på hvorfor.

Det er hyggeligt at spise sammen - men for nogen kan det også betyde enorm irritation af andres lyde. Det kan være lyde som andre mennesker der smasker, tygger eller drikker under et måltid, som kan drive nogle personer helt og aldeles til vanvid.

Måske undrer det dig, hvorfor nogle kan blive så irriterede over denne lyd? Og nu får du forklaringen.

Lidelsen hedder misofoni og betyder, at man finder lyden af andre menneskers spisning så ubehagelig, at det kan resultere i angs og ukontrollerbar vrede.

Forskere fra Newcastle University i England, har i forbindelse med et studie hjerneskannet en række personer, der har lidelsen misofoni. Det skriver The Guardian

Læs også

Den store bagedyst-vinder træffer stor beslutning: Siger farvel

I studiet hjerneskannede forskerne personerne og det viste, at personer med misofoni har en stærkere forbindelse mellem den del af hjernen, som bearbejder lyde og den del af hovedet som styrer ens mund- og halsmuskler.

Bør overveje terapi

Forskerne afspillede under eksperimentet en lyd, der "triggede" personer og her viste skanningerne, at et bestemt område i hjernen blev overaktiveret, da lyden blev afspillet.

Efterfølgende sammenlignede forskerne resultaterne med en anden gruppe mennesker, der ikke led af denne lidelse - og de viste ikke samme reaktion. 

Læs også

Er du en vaskeægte pizza-elsker? Så bør du kende dette trick

"Det, vi ser i studiet, er, at folk med misofoni oplever en reaktion i hjernen, selvom det eneste, de hører, er en lyd. De finder disse lyde forstyrrende," fortæller Sukhbinder Kumar, der hjerneforsker ved Newcastle University.

Tim Griffiths der er professor i kognitiv neurologi i Newcastle og seniorforfatter i undersøgelsen, fremhævede efter undersøgelsen vigtigheden af, at behandle misofoni som mere end et problem forbundet med et problem med lydbehandlingsregionerne i hjernen og påpegede også, at effeltive terapier burde overvejes.