Forskere fra University of California, Los Angeles har fundet ud af, at ældre voksne, som fortsatte med at være ivrige efter at lære, ikke bare holdt deres sind aktive - de beskyttede også deres hjerner mod Alzheimers og andre former for demens.
Studiet, som er offentliggjort i tidsskriftet PLoS One, viste også, at mangel på nysgerrighed kunne øge risikoen for kognitiv tilbagegang. Resultaterne udfordrer den gængse opfattelse af, at nysgerrighed naturligt falder med alderen.
Forskere forklarer, at visse former for nysgerrighed ikke aftager med alderen - de vokser faktisk, skriver mediet The Independent.
"Psykologisk forskning viser ofte, at det, man kalder 'træk-nysgerrighed' - altså en persons generelle niveau af nysgerrighed - har tendens til at falde med alderen," siger psykolog Alan Castel, der er medforfatter på studiet.
"Men vi syntes, det virkede lidt mærkeligt og stod i kontrast til det, vi så hos nogle af de ældre deltagere i vores forsøg, som ofte var meget engagerede og interesserede i at lære om hukommelse - og også om andre emner."
'Træk-nysgerrighed' er en personlighedsmæssig egenskab, mens 'tilstands-nysgerrighed' er det, psykologer kalder den midlertidige nysgerrighed, man oplever, når man bliver stillet over for et specifikt emne.
Nogle mennesker er måske ikke naturligt nysgerrige, men viser stor tørst efter viden inden for bestemte områder. I det nye studie forsøgte forskerne at adskille de to typer nysgerrighed ved at rekruttere et stort antal deltagere i alderen 20 til 84 år, med en gennemsnitsalder på 44 år.
Deltagerne udfyldte et online spørgeskema, som vurderede deres træk-nysgerrighed. Derefter blev de bedt om at svare på svære spørgsmål, som de fleste sandsynligvis ikke kendte svaret på - f.eks. 'Hvilket land var det første til at give kvinder stemmeret?'.
Forskerne bad deltagerne gætte svaret og spurgte derefter, hvor interesserede de var i at få det rigtige svar at vide, før det blev afsløret. Det viste sig, at personer med høj tilstands-nysgerrighed også havde høj træk-nysgerrighed - og omvendt.
Dog ændrede interessen for at lære nye ting via quizzen - altså tilstands-nysgerrighed - sig med alderen. Det så nemlig ud til at falde i den tidlige voksenalder, stige kraftigt efter midt i livet og fortsætte opad langt ind i alderdommen.
Det kan skyldes, at man indtil midalderen er fokuseret på at tilegne sig den viden, de færdigheder og muligheder, der kræves for at klare sig i skole, karriere, betale boliglån og opfostre en familie - opgaver, der kræver en høj grad af generel nysgerrighed.
Men når man med alderen har tilegnet sig denne viden, behøver man ikke længere bruge lige så mange ressourcer på træk-nysgerrighed. Når man så nærmer sig sin pensionsalder, får man tid til at fordybe sig i særlige interesser, og tilstands-nysgerrigheden stiger.
"Vores resultater stemmer overens med min tidligere forskning i selektivitetsteori, som går ud på, at når vi bliver ældre, holder vi ikke op med at ville lære - vi bliver bare mere selektive med, hvad vi vil lære," siger Dr. Castel.
"Jeg tror, det viser, at denne form for nysgerrighed, hvis den bevares, virkelig kan holde os skarpe, når vi bliver ældre."
