En forskningsartikel om emnet er blevet offentliggjort i tidsskriftet Alzheimer's & Dementia, skriver det finske medie Tekniikan Maailma.
Det drejer sig konkret om cytomegalovirus (HCMV), som de fleste mennesker udsættes for i løbet af de første årtier af deres liv. Virussen tilhører herpesvirusfamilien, men den betragtes ikke som en kønssygdom. Den spredes gennem kropsvæsker, men kun når virussen er aktiv.
Ifølge den nye undersøgelse kan virussen hos nogle mennesker forblive aktiv i tarmen og derfra bevæge sig til hjernen via vagusnerven. Vagusnerven er en vigtig forbindelse mellem tarmen og hjernen.
Når virussen når hjernen, kan den ændre immunsystemets funktion og bidrage til ændringer, der er forbundet med Alzheimers sygdom.
"Vi mener, at vi har fundet en biologisk unik undertype af Alzheimers," fortæller en af hovedforfatterne, lektor Ben Readhead fra ASU-Banner-forskningscentret for neurodegenerative sygdomme.
"Undertypen omfatter de typiske amyloidplaques og tau-proteinklumper samt en særlig biologisk profil med tilstedeværelse af virus, antistoffer og immunceller i hjernen."
Hvis forskernes hypoteser bekræftes, kunne eksisterende antivirale lægemidler muligvis bruges til behandling eller forebyggelse af denne form for Alzheimers.
Forskerne arbejder i øjeblikket på at udvikle en blodprøve, der kan identificere personer med aktiv HCMV-infektion, som potentielt kunne drage fordel af antiviral behandling.
Forskerne understreger, at selve eksponeringen for virussen, som de fleste mennesker oplever, ikke er grund til bekymring. Selvom omkring 80 procent af 80-årige har antistoffer mod virussen, udvikler kun en del af dem en tarminfektion.
Derfor er det også vigtigt at slå fast, at det ikke betyder, at denne virus ikke er en direkte årsag til, at man kan blive ramt af Alzheimers. Ikke desto mindre kan behandling af virussen være med til at begrænse risikoen for det.
