Stonehenge blev sandsynligvis bygget som et projekt for at samle fortidens folk fra hele landet, hævder arkæologer i en ny undersøgelse.
Mere end 900 stencirkler er blevet opdaget i hele Storbritannien, men Stonehenge havde en unik betydning for de gamle befolkninger, argumenterer undersøgelsen - herunder for nytilkomne, der migrerede fra andre dele af Europa.
Forskningen, som blev offentliggjort i tidsskriftet Archaeology International, bygger på nylige opdagelser, der viser, at den store altersten i hjertet af monumentet blev transporteret mange kilometer fra det moderne Skotland. Det skriver The Independent.
Den nye undersøgelse antyder, at blokkene til at bygge monumentet blev bragt af hundreder eller tusinder af mennesker, og hele rejsen tog sandsynligvis næsten otte måneder.
"Rejse over land ville have givet langt bedre muligheder for spektakel, festligheder og fejring, der kunne tiltrække tusindvis af mennesker til at være vidner og deltage i dette ekstraordinære projekt," skriver forskerne.
Da den arkitektoniske præcision blev opnået med gigantiske sten, der blev transporteret fra fjerne egne, mistænker forskerne nu, at monumentet havde en samlende funktion for fortidens befolkninger i Storbritannien.
"Det faktum, at alle stenene stammer fra fjerne regioner, hvilket gør det unikt blandt over 900 stencirkler i Storbritannien, antyder, at stencirklen kan have haft en politisk såvel som en religiøs funktion - som et monument for enhed blandt Britanniens folk, der fejrer deres evige bånd til deres forfædre og universet," udtalte hovedforfatter Mike Parker Pearson i en pressemeddelelse.
Forskerne siger, at den monolitiske altersten, der vejer over 6 tons, blev flyttet mere end 700 km fra sit oprindelsessted.
Ved at undersøge lighederne mellem gamle stencirkler i Skotland og Stonehenge i Englands Salisbury Plain tyder det på, at de gamle samfund i disse fjerne regioner var langt mere forbundet, end man tidligere har troet.
De mistænker nu, at Stonehenge var vigtigt - ikke kun for dem, der boede i nærheden, men også for folk fra forskellige dele af landet, som deltog i at transportere de enorme sten over hundredvis af kilometer.
Tidligere undersøgelser har vist, at finkornede sandsten, kendt som bluestones, og større blokke kaldet sarsens, blev hentet næsten 150 miles væk og brugt til monumentets opførelse.
Forskerne fandt ud af, at alterstenen blev placeret inden for monumentets centrale hesteskoformede struktur under en 'genopbygningsfase' mellem 2500 og 2020 f.Kr. Det var i denne fase, omkring 2620 til 2480 f.Kr., at de gamle briter rejste de gigantiske sarsens for at danne en ydre cirkel.
Monumentets endelige struktur blev skabt til at være i overensstemmelse med solen under vinter- og sommersolhverv, på en måde, der sandsynligvis havde en betydning for de gamle briter. En person, der stod lige i centrum af stencirklen, kunne se vintersolhvervets sol gå ned midt i strukturen.