Kan du række mig den der dims? Den ligger lige dér ved siden af den der tingest. Mange af os oplever såkaldt 'lethologica', eller vanskeligheder med at finde ord, i hverdagen. Og det bliver som regel mere fremtrædende med alderen.
Hyppige problemer med at finde de rette ord kan være et tegn på forandringer i hjernen, der er forbundet med de tidlige ('prækliniske') stadier af Alzheimers sygdom - før mere tydelige symptomer viser sig.
En nylig undersøgelse fra University of Toronto tyder dog på, at det er taletempoet, snarere end vanskeligheder med at finde ord, der er en mere præcis indikator for ældres hjernesundhed. Det skriver mediet ScienceAlert.
Forskerne bag studiet bad 125 raske voksne i alderen 18 til 90 år om at beskrive en scene i detaljer. Optagelserne af disse beskrivelser blev derefter analyseret af kunstig intelligens (AI), som målte faktorer som taletempo, pauser mellem ord og variationen af ordforrådet.
Deltagerne gennemførte også en række standardtests, der måler koncentration, tænkehastighed og evnen til at planlægge og udføre opgaver. Aldersrelateret nedgang i disse funktioner var tæt forbundet med personens taletempo, hvilket indikerer et bredere kognitivt fald end blot vanskeligheder med at finde ord.
Et unikt aspekt ved undersøgelsen var brugen af en 'billed-ord-interferensopgave', som adskiller de to trin i at navngive en genstand: at finde det rette ord og instruere munden i, hvordan det skal siges højt.
Under denne opgave blev deltagerne vist billeder af almindelige genstande (f.eks. en kost), mens de samtidig hørte en lydoptagelse af et ord, der enten havde en lignende betydning (f.eks. moppe, hvilket gør det sværere at komme i tanke om kostens navn) eller som lød lignende (f.eks. post, hvilket kan gøre det lettere).
Interessant nok viste undersøgelsen, at ældre voksnes naturlige taletempo var forbundet med deres evne til hurtigt at navngive billeder. Dette peger på, at en generel opbremsning i hjerneprocesserne kan ligge bag bredere kognitive og sproglige ændringer med alderen, snarere end en specifik udfordring med at huske ord.
Hvordan kan resultaterne styrkes?
Selvom undersøgelsens resultater er interessante, afspejler billedopgaven muligvis ikke kompleksiteten i almindelige samtaler.
Ordforrådstests, hvor deltagerne skal nævne så mange ord som muligt inden for en bestemt kategori (f.eks. dyr eller frugter) eller begyndende med et bestemt bogstav inden for en tidsbegrænsning, kan være en bedre metode til at indfange det velkendte 'det ligger på tungen'-fænomen.
Dette fænomen beskriver den midlertidige manglende evne til at finde et ord, selvom man delvist kan huske det og ved, at man kender ordet.
Ordforrådstests anses for at være en bedre test af hverdagssamtaler end opgaven med billeder, fordi de kræver aktiv tilbagehentning og produktion af ord - en proces, der ligner den naturlige tale.
Selvom ordforrådstests ikke falder betydeligt med normal aldring (som vist i en undersøgelse fra 2022), kan dårlig præstation på disse tests indikere neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
Disse tests er nyttige, da de tager højde for de typiske ændringer i ordmobilisering med alderen. Dermed kan læger identificere svækkelser, der overstiger, hvad der kan forventes ved normal aldring, og potentielt opdage neurodegenerative tilstande tidligt.
Ordforrådstesten aktiverer forskellige hjerneområder, der er involveret i sprog, hukommelse og eksekutiv funktion, hvilket kan give indsigt i, hvilke hjerneområder der påvirkes af kognitiv tilbagegang.
Forskerne fra University of Toronto kunne med fordel have undersøgt deltagernes subjektive oplevelser af ordmobiliseringsvanskeligheder sammen med objektive målinger som pauser i talen. Dette ville give en mere omfattende forståelse af de kognitive processer, der er involveret.
Personlige beskrivelser af 'følelsen' af at kæmpe med at finde ord kunne give værdifulde indsigter, der supplerer adfærdsdata og potentielt kan føre til stærkere værktøjer til at kvantificere og opdage tidlig kognitiv tilbagegang.
Nye muligheder
Ikke desto mindre har denne undersøgelse åbnet spændende døre for fremtidig forskning, der viser, at det ikke kun er, hvad vi siger, men hvor hurtigt vi siger det, der kan afsløre kognitive ændringer, lyder det fra Claire Lancaster og Alice Stanton, der begge er ansat ved University of Sussex.
Ved at udnytte teknologier som naturlig sprogbehandling (en type AI), der analyserer og forstår menneskesprog, baner denne forskning vejen for automatiseret opdagelse af sproglige ændringer, såsom langsommere taletempo.
Denne undersøgelse understreger potentialet i taletempo som en vigtig, men subtil indikator for hjernesundhed, der kan hjælpe med at identificere personer i risikozonen, før alvorligere symptomer viser sig.
