Når tornadoer rammer befolkede områder, er de uundgåelige at opdage. De er højrøstede, farlige og ødelæggende, og efterlader spor af kaos længe efter deres passage. Men hvad sker der, når de fejer hen over øde og ubeboede områder?
Selvom ingen ser eller hører dem, efterlader tornadoer stadig mærker i landskabet, som forskere i Australien for nylig har påvist. Ved at undersøge et mystisk mærke på jorden fastslog de, at en kraftig tornado passerede gennem ørkenen for to år siden - uden at nogen opdagede det før nu.
Resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Journal of Southern Hemisphere Earth Systems Science.
Tidligere i år undersøgte en mand satellitbilleder fra Google Earth af et område kaldet Nullarbor-sletten, som ligger i det sydlige Australien. Denne flade, tørre og træløse slette strækker sig over grænsen mellem staterne South Australia og Western Australia.
Manden ledte efter huler, men opdagede i stedet en mystisk form på jorden. Det lignede en lang, smal linje, der strakte sig fra øst til vest. Linjen var ikke helt lige, men snoede sig, bøjede og dannede på et tidspunkt et dybt V. Formen mindede om en tegning af en måge, som Peter de Kruijff beskriver for Australian Broadcasting Corporation.
Nyheden om denne opdagelse nåede forskere ved Curtin University i Perth. Efter at have studeret historiske satellitbilleder og vejrdata indså de, at det mærkelige spor på jorden var et tegn på en tornado.
"Uden teknologiens kraft ville dette bemærkelsesværdige eksempel på naturens vildskab være gået ubemærket hen," skriver geoforsker Matej Lipar, undersøgelsens hovedforfatter, i The Conversation.
Forskerne fastslog, at tornadoen passerede området mellem den 16. og 18. november 2022, hvor et lavtryksområde og en koldfront i regionen kunne have udløst kraftige vejrfænomener.
Da forskerne besøgte Nullarbor-sletten, var mærket stadig tydeligt synligt - 18 måneder efter stormen. Sporet var 11 kilometer langt og mellem 160 og 250 meter bredt. Det havde 'cycloidale mærker', der er en kæde af mørke cirkler skabt af tornadoens sugevirvler.
Baseret på deres observationer vurderer forskerne, at tornadoen tilhørte kategori F2 eller F3 på Fujita-skalaen for tornadointensitet og sandsynligvis nåede hastigheder over 200 kilometer i timen. Tornadoen varede mellem 7 og 13 minutter og bevægede sig med uret mod øst.
Ikke alle er dog overbeviste om, at sporet alene kan afsløre så mange detaljer. Da tornadoen ikke beskadigede bygninger og ingen var vidne til hændelsen, er det svært at bedømme dens præcise styrke.
"F2- og F3-tornadoer forekommer i Australien, men de er relativt sjældne og forbundet med stærkere, længerevarende tordenvejr," siger John Allen, meteorolog ved Central Michigan University. Han tilføjer dog, at de cycloidale mærker sandsynligvis bekræfter, at en tornado ramte området.
Undersøgelsen viser, at satellitbilleder kan være et nyttigt redskab for meteorologer - især i fjerntliggende områder. Resultaterne understreger også naturens uforudsigelige og voldsomme kraft - nogle gange uden vores viden.
"Ekstremt vejr kan ramme hvor som helst og når som helst," slutter Lipar.
