Spørgsmålet om dalmatineres pletter har fascineret videnskabsfolk i årevis. Nu har næsten en halv million pund endelig sat skub i et omfattende videnskabeligt studie for at afsløre sandheden bag disse karakteristiske pletter.
Det skriver Mirror.
Dalmatineren er blevet en verdensberømt hunderace takket være Disney-klassikeren "Hundrede og en Dalmatinere" og skurken ved navn Cruella de Vil. Men har du nogensinde spekuleret på, hvad der giver disse hunde deres unikke pletter?
Gennem årene har teorier om avlsforskelle, genetiske faktorer og ren og skær held floreret på internettet.
Men nu er forskerne et skridt tættere på at afsløre sandheden. I den forbindelse er en betydelig sum penge blevet afsat til at løse mysteriet en gang for alle.
Dr. Richard Mort fra Lancaster University, som leder forskningen, forklarede: "Den menneskelige selektive avl har resulteret i nogle slående pigmenteringer i husdyr. Dalmatinere, med deres karakteristiske pletmønstre, har længe fascineret opdrættere, genetikere og udviklingsbiologer."
Forskerne mener, at det hele handler om pigmentering, hvilket er resultatet af en kompleks reaktion mellem hud, hår og celler kendt som 'melanocytter', som producerer farve.
For eksempel har alle mennesker det samme antal melanocytter, men mængden af melanin, de producerer, varierer. Dem med mørkere hår, hud og øjne har højst sandsynligt mere melanin end dem med lysere træk.
Mennesker med fregner har ofte klynger af melanocytter, mens vitiligo, en tilstand med hvide pletter på huden, skyldes mangel på melanin.
I dyr kan striber, pletter og andre mønstre dannes på grund af denne melanocyt-effekt. For dalmatinere betyder det, at deres pletter består af områder, der har mange melanocytter på en pels, der ellers slet ikke har nogen melanocytter.
Lancaster University og University of Bath har lanceret det fireårige projekt 'Spot the Difference' for at forstå denne proces bedre. Målet er at bygge en model, der kan forklare, hvordan hver eneste plet dannes.
Dr. Barbara Shih fra Lancaster University sagde: "Mens nylige fremskridt har identificeret de sandsynlige genetiske loci forbundet med dalmatiner-pletter, er de underliggende molekylære og udviklingsmæssige mekanismer, der skaber disse mønstre, stadig dårligt forstået."
Vi kan kun vente i spænding på, hvad forskerne finder ud af i dette fascinerende projekt.
