NASA deler vildt foto: Kæmpe asteroide flyver forbi jorden lige nu

29/04/2020

Christian Granhøj Skouboe

Det ligner næsten, at asteroiden er iført en ansigtsmaske. Foto: NASA
Netop nu flyver en stor asteroide forbi jorden.

Mest læste i dag

Det er amerikanske rumagentur NASA har delt et foto af en enorm asteroide, der flyver forbi jorden i denne uge. Selvom den fortsat er virkeligt langt bort, så betragtes asteroidens forbipassage som værende på "tæt afstand".  

Det fortæller avisen The Mirror. 

Asteroiden, som kaldes 1998 OR2, forventes at måle mellem 1,8 kilometer og 4,1 kilometer i diameter. Det betyder, at stenen - på sit højeste sted - kan være fem gange større end skyskraberen Burj Khalifa i Dubai, som er den højeste bygning i verden. 

Bærer ansigtsmaske

1998 OR2 flyver forbi Jorden i dag - onsdag. Helt i tidens ånd har forskerne delt et billede, hvor det ser ud som om, at 1998 OR2 er iført en af de ansigtsmasker, som man ser i gadebilleder verden over i disse dage. 

Asteroiden står til at flyve forbi jorden med en afstand på hele 3,9 millioner mil fra den blå planet. Selvom dette lyder som en meget lang afstand, så forsikrer forskere fra NASA, at dette kan betegnes som, at asteroiden passerer på tæt afstand. 

I betragtning af, hvor langt væk det er, er asteroiden altså ikke synlig med det blotte øje.

”I denne uge har vi observeret, at asteroiden 1998 OR2, der befinder sig i nærheden af ​​jorde, der ser ud som om den bærer en maske! Den er mindst 1,5 km på tværs og passerer 16 måneafstande væk,” skriver NASA på Twitter.

Du kan se fotoet af asteroiden lige her: 

Asteroiden ventes at være på højde med verdens højeste bygning. Foto: NASA

 

 

Anbefalet til dig