Personer med en af blodtyperne i gruppe A har større sandsynlighed for at blive ramt af et slagtilfælde før de fylder 60 år sammenlignet med personer med andre blodtyper, viser forskning.
Blodtyper beskriver den store variation af kemikalier, der findes på overfladen af vores røde blodlegemer. De mest kendte blodtyper er A og B, som kan forekomme sammen som AB, enkeltvis som A eller B, eller slet ikke som O.
Selv inden for disse hovedtyper findes der små variationer, der skyldes mutationer i de gener, der styrer blodtypen. I en undersøgelse offentliggjort fandt en gruppe forskere frem til en tydelig sammenhæng mellem genet for A1-undergruppen og tidlige slagtilfælde.
Forskerne samlede data fra 48 genetiske studier, der omfattede omkring 17.000 personer med slagtilfælde og næsten 600.000 personer uden. Alle deltagerne var mellem 18 og 59 år gamle, skriver mediet ScienceAlert.
En søgning på tværs af hele genomet afslørede to områder, der var stærkt forbundet med en øget risiko for slagtilfælde i en tidlig alder. Et af disse områder svarede til det sted, hvor generne for blodtyper findes.
En yderligere analyse af specifikke typer af blodtypegener viste, at personer med en variation af A-blodtypen havde 16 procent højere risiko for at få et slagtilfælde før de fylder 60 år sammenlignet med personer med andre blodtyper.
For dem med genet for blodtype O1 var risikoen 12 procent lavere. Forskerne bemærkede dog, at den øgede risiko for slagtilfælde blandt personer med blodtype A er lille, så der er ikke behov for ekstra overvågning eller screening i denne gruppe.
"Vi ved stadig ikke, hvorfor blodtype A giver en øget risiko," lød det fra hovedforfatter og vaskulær neurolog Steven Kittner fra University of Maryland.
"Men det skyldes sandsynligvis faktorer relateret til blodets evne til at størkne, såsom blodplader og cellerne, der beklæder blodkarrene, samt andre proteiner i blodet - alle spiller de en rolle i dannelsen af blodpropper."
Selvom undersøgelsens resultater kan virke alarmerende - at blodtypen kan påvirke risikoen for tidligt slagtilfælde - er det vigtigt at sætte resultaterne i perspektiv.
Hvert år oplever knap 800.000 mennesker i USA et slagtilfælde. De fleste tilfælde - cirka tre ud af fire - rammer personer på 65 år eller derover, hvor risikoen fordobles for hvert årti efter 55-årsalderen.
Undersøgelsens deltagere kom fra Nordamerika, Europa, Japan, Pakistan og Australien, men kun 35 procent af deltagerne havde ikke-europæisk baggrund. Fremtidige studier med mere mangfoldige deltagere kan hjælpe med at afklare resultaternes betydning.
"Vi har tydeligvis brug for flere opfølgende studier for at præcisere de mekanismer, der øger risikoen for slagtilfælde," sagde Kittner.
En anden vigtig opdagelse i undersøgelsen kom ved at sammenligne personer, der fik et slagtilfælde før de fyldte 60 år, med dem, der fik et slagtilfælde efter 60-årsalderen. Her brugte forskerne data fra cirka 9.300 personer over 60 år, der havde haft et slagtilfælde, og omkring 25.000 kontrolpersoner over 60 år, der ikke havde haft slagtilfælde.
De fandt her frem til, at den øgede risiko for slagtilfælde blandt personer med blodtype A ikke var signifikant i gruppen med sen debut af slagtilfælde. Dette tyder på, at slagtilfælde i en tidlig alder kan skyldes andre mekanismer end dem, der rammer senere i livet.
Slagtilfælde hos yngre personer skyldes mindre sandsynligt åreforkalkning (en proces kaldet aterosklerose) og mere sandsynligt faktorer relateret til dannelse af blodpropper, forklarede forskerne.
Undersøgelsen fandt også ud af, at personer med blodtype B havde cirka 11 procent højere risiko for slagtilfælde sammenlignet med kontrolgruppen - uanset alder.
Tidligere studier tyder på, at det område i genomet, der koder for blodtypen (kaldet 'ABO-locus'), er forbundet med forkalkning af kranspulsårerne, som kan begrænse blodgennemstrømningen og føre til hjerteanfald.
Generne for blodtype A og B er også blevet forbundet med en lidt højere risiko for blodpropper i venerne, som også er kendt som venøs trombose. Denne undersøgelse blev offentliggjort i tidsskriftet Neurology.
