Phlegraean Fields, en stor supervulkan vest for Napoli i Italien, viser tegn på aktivitet, hvilket skaber bekymring blandt forskere. Solfatara-krateret, en del af dette vulkanske område, har siden 2005 udledt stigende mængder kuldioxid - op til 4.000-5.000 tons dagligt.
Ifølge Gianmarco Buono fra Italiens Geofysiske og Vulkanologiske Institut (INGV) stammer 60-80 procent af denne gas fra magma, mens resten kommer fra opløsning af kalksten i de omkringliggende klipper. Det skriver mediet Earth.com.
En supervulkan er en enorm vulkansk formation, der kan udløse gigantiske udbrud med globale konsekvenser. Disse udbrud kan sprede over 1.000 kubikkilometer materiale, hvilket påvirker klima og miljø dramatisk.
Når magma bevæger sig tættere på jordoverfladen, falder trykket, hvilket frigiver gasser som vanddamp, kuldioxid og svovldioxid. Stigninger i disse udledninger kan være tegn på vulkansk aktivitet, men betyder ikke nødvendigvis et nært forestående udbrud.
INGV har overvåget området siden 1983, og analyser af gasforhold har vist ændringer i de kemiske signaturer siden 2005. Dette indikerer, at både magma og hydrotermale processer spiller en rolle. I 2012 blev områdets alarmniveau hævet fra grønt til gult, hvilket signalerer øget aktivitet uden umiddelbar fare.
Phlegraean Fields har været vulkansk aktiv i over 40.000 år, og det seneste udbrud fandt sted i 1538. Området har oplevet flere perioder med uroligheder siden 1950'erne, men det er naturligvis ikke det samme om et decideret udbrud.
Forståelse af kuldioxidens oprindelse er afgørende for bedre at kunne forudsige vulkansk aktivitet og beskytte befolkningen. Buonos forskning hjælper med at skelne mellem gasser fra magma og andre processer og kan bruges globalt til at overvåge vulkaner.
At overvåge kuldioxidens kilder er en vigtig del af forskernes arbejde med at forudsige potentielle udbrud. Denne indsigt kan hjælpe med at reducere risikoen for katastrofale konsekvenser, hvilket naturligvis er vigtigt, at det kan have store konsekvenser, hvis vulkanen går i udbrud.
