Isbjerget, der har fået navnet A23a, befinder sig i øjeblikket omkring 280 kilometer fra South Georgia og de omkringliggende øer. En potentiel grundstødning truer millioner af pingviner, sæler og sjældne arter, der kun findes her.
"Isbjerge er farlige i sig selv. Jeg ville være yderst glad, hvis det helt undgik os," sagde Simon Wallace, der er kaptajn på South Georgias regeringsskib Pharos, til BBC News.
Det er ikke første gang, et gigantisk isbjerg truer dyrelivet i regionen. I 2004 blev en del af isbjerget A38-B grundstødt ved South Georgia i flere måneder og blokerede pingviner og sælers adgang til vigtige fødeområder.
A23a, der dækker et område, der er mere end dobbelt så stort som Greater London, brækkede løs fra Filchner-Ronne i 1986. I flere årtier forblev det fastlåst på havbunden, indtil det begyndte at bevæge sig mod det sydlige ocean i 2020. Det blev dog fanget af en havstrøm og kom først fri igen i 2023.
Disse havstrømme, som er kendt som Taylor-søjler, skabes af undersøiske bjerge og gør det svært for isbjerge at bryde fri. Alligevel lykkedes det for A23a, og forskere overvåger nu nøje dets rejse, skrive ScienceAlert.
Smeltende isbjerge kan ændre mængden af næringsstoffer og kulstof i havet, hvilket påvirker marine fødekæder. A23a's lange ophold på havbunden har forsinket dets smeltning betydeligt.
Forskere fra British Antarctic Survey (BAS) fik i 2023 mulighed for at studere isbjerget tættere. De indsamlede prøver for at undersøge smeltevandets indvirkning på økosystemer.
"Vi er interesserede i at se, om A23a følger samme rute som andre store isbjerge fra Antarktis," sagde oceanograf Andrew Meijers fra BAS.
Isbjerget forventes at følge den antarktiske cirkumpolare strøm mod et område kaldet 'isbjerggyden'. Ifølge marineøkolog Mark Belchier kan dette få konsekvenser for både fiskeri og dyreliv omkring South Georgia.
Når A23a rammer varmere farvande, er det svært at forudsige konsekvenserne. Tidligere forskning viser dog, at smeltevand fra isbjerge kan øge niveauerne af plankton, som binder CO2 fra atmosfæren.
"Vi ved, at store isbjerge kan tilføre næringsstoffer til vandet og skabe blomstrende økosystemer," lød det fra BAS-biogeokemiker Laura Taylor ifølge Yahoo.
"Men vi forstår endnu ikke, hvordan specifikke isbjerge, deres størrelse og oprindelse, påvirker denne proces."
