En nylig opstandelse på sociale medier og i medierne har igen bragt en videnskabelig profeti frem i lyset, som, selvom den blev formuleret for mere end 60 år siden.
Den videnskabelige rapport fra Von Foerster og hans kolleger, der blev præsenteret i 1960, antyder, at den 13. november 2026 kunne markere et kritisk punkt for menneskeheden, hvis befolkningstilvæksten fortsatte som dengang.
I dokumentet med titlen 'Doomsday: Friday, 13 November, A.D. 2026' beskriver forskerne ikke en apokalyptisk begivenhed som jordskælv, epidemier eller naturkatastrofer, men snarere et muligt kollaps af samfundets vitale systemer.
Ifølge Von Foerster ville jordens ressourcer og den globale infrastruktur ikke kunne understøtte så mange mennesker, hvis verdens befolkning fortsatte med at vokse i det tempo. Denne 'verdens undergang' ville manifestere sig som mangel på mad, vand og andre essentielle ressourcer, hvilket ville føre til en global krise.
Dog er befolkningstilvæksten i de seneste årtier begyndt at stabilisere sig, hvilket reducerer risikoen for et umiddelbart katastrofalt kollaps, selvom debatten om langsigtet bæredygtighed stadig er aktuel. Det skriver Larazon.
Konklusionen af denne undersøgelse bygger på en analyse af eksponentiel befolkningstilvækst og dens potentielle indvirkning på planetens ressourcer. I 1960'erne virkede befolkningstilvæksten til at være ustoppelig, og Von Foerster projicerede, at antallet af mennesker på Jorden kunne nærme sig et 'uendeligt' antal i 2026, hvis væksten fortsatte.
Med andre ord ville antallet af mennesker blive så højt, at de systemer, der opretholder livet, såsom landbrug og adgang til vand og energi, ikke kunne understøtte en så stor menneskelig befolkning.
Selvom befolkningstilvæksten er aftaget mange steder, tjener Von Foersters advarsel om bæredygtighed som en påmindelse om begrænsningerne i de systemer, der understøtter os. Ifølge undersøgelsen kan ukontrolleret vækst føre til et bristepunkt, fordi ressourcerne simpelthen ikke rækker til alle.
Fejlslagne forudsigelser om verdens ende
Historien viser, at menneskeheden har oplevet mange apokalyptiske forudsigelser, der ikke er gået i opfyldelse. Nogle af disse mindeværdige fejlvurderinger inkluderer:
I 1524 forudsagde astronomen Johannes Stöffler en syndflod baseret på planeterne, men det år var usædvanligt tørt i Europa.
I 1910 hævdede astronomen Camille Flammarion, at kometen Halleys gas ville udslette livet på Jorden, hvilket udløste stor panik.
I 1990 profeterede en leder fra Universal and Triumphant Church en ødelæggende atomkrig, som aldrig fandt sted.
Den kristne radiovært Harold Camping forudsagde dommedag flere gange - både i 1994, 2000 og 2011, men tog fejl hver gang.
Mystikeren Nostradamus mente, at verden ville ende i år 3797, og Maya-kalenderen skabte panik ved tilsyneladende at indikere 2012 som slutningen på menneskeheden. Ingen af disse profetier blev opfyldt, og menneskeheden fortsætter med at tilpasse sig en verden i forandring.
Uanset specifikke profetier inviterer Von Foersters studie til refleksion over kernen i problemet: bæredygtigheden af vores ressourcer og planetens kapacitet til at modstå det menneskelige aftryk.
