Tjernobyl-katastrofen i 1986 efterlod verden i chok og havde vidtrækkende konsekvenser for både mennesker og miljø.
Mens området stadig er ubeboet af mennesker, har dyrelivet tilsyneladende fundet nye måder at tilpasse sig.
Det er de vildtlevende hunde i området et tydeligt bevis på.
Forskere fra University of South Carolina og National Human Genome Research Institute har analyseret DNA fra 302 hunde, som lever tæt på atomkraftværket, og sammenlignet dem med hunde fra områder længere væk.
Undersøgelsen viser markante genetiske forskelle, men om disse skyldes stråling, er endnu uklart.
Det skriver Popularmechanics.
De genetiske undersøgelser er en del af en større indsats for at forstå, hvordan stråling kan have påvirket dyrenes genomer og muligvis fremskyndet deres evolution.
Tidligere forskning i Tjernobyl har allerede afsløret, at visse arter, såsom sorte løvfrøer, har udviklet pigmentændringer, der kan beskytte mod stråling. Sådanne typer af tilpasning har fået forskerne til at spekulere på, om lignende evolutionære mekanismer kan være på spil hos Tjernobyls hunde.
Selvom undersøgelsen endnu ikke kan fastslå, hvorvidt strålingen direkte har fremkaldt mutationerne, skaber den et solidt grundlag for fremtidig forskning. Ifølge eksperter er det svært at adskille effekten af stråling fra andre faktorer som indavl.
"Disse undersøgelser er komplekse, men de kan give værdifulde indsigter i strålingens indvirkning på større pattedyr," bemærker en miljøforsker.
Tjernobyl, som burde være en ødemark, er i dag et levende laboratorium for biologer, der søger at forstå, hvordan livet tilpasser sig under ekstreme forhold.
