62-årige Lene havde glædet sig til pension – men roen varede kort

Frihed, ro og økonomisk tryghed. Det var udsigten, da Lene Walther Taube i maj 2025 sagde farvel til sit arbejdsliv og gik på pension som 62-årig.

Med en solid tjenestemandspension i ryggen kunne hun læne sig tilbage og nyde tilværelsen.

Det gjorde hun også. I begyndelsen.

“Jeg følte en stor lettelse, da jeg gik på pension. Jeg vidste, at jeg havde en fast indtægt i min tjenestemandspension og stadig et godt helbred,” fortæller hun til AmagerLIV.

Men efter få måneder begyndte dagene at føles anderledes.

Dagene blev for lange

Den nyvundne fritid blev hurtigt mere tom end forventet.

Hverdagen manglede struktur, og lænestolen blev en alt for trofast følgesvend.

“Jeg fandt mig selv lidt for mange dage i en lænestol. Der kunne jeg altså ikke bare sidde. Der var for meget tid, og jeg kedede mig. Det føltes tomt herhjemme,” siger hun.

Beslutningen kom spontant. Lene søgte job hos Ikea på Dybbølsbro og blev kort efter kaldt til samtale.

I dag arbejder hun mellem otte og 15 timer om ugen blandt langt yngre kolleger.

Hun lægger ikke skjul på, at hun hæver gennemsnitsalderen i afdelingen betragteligt.

Alligevel føler hun sig på rette hylde.

Flere gør som Lene

Udviklingen er ikke enestående.

Ifølge tal fra Sampension er antallet af folkepensionister, der fortsætter på arbejdsmarkedet, steget med 49 procent på blot tre år.

For Lene handler det ikke om økonomi, men om mening.

“Jeg hiver gennemsnitsalderen pænt op, når jeg er på arbejde – og jeg er helt sikkert alderspræsident i min afdeling,” siger hun med et smil.

Hun beskriver arbejdet som livsbekræftende og understreger, at hun arbejder af lyst og ikke af nød.

Når hun trækker i den gule t-shirt, er det på lige vilkår med alle andre ansatte.

Selv om knæene ikke altid er lige så smidige som kollegernes, finder hun sine egne løsninger.