Vi er vant til, at man på arbejdsmarkedet snakker om ledige, beskæftigede, selvstændige og freelancere.
Men måske man også i en nær fremtid skal tilføje "overbeskæftigede".
Fænomenet "overbeskæftigede" er en ny tendens, der har udviklet sig som et resultat af ændringer i arbejdskulturen under pandemien.
Og det er en tendens, flere og flere tager til sig.
Sådan skriver det svenske medie arbetsvarlden.
Udtrykket refererer til folk, der arbejder flere fuldtidsjob samtidigt, ofte uden at deres arbejdsgivere er klar over det.
Som så mange andre fænomener opstod det først i USA, da mange amerikanske hjemmearbejdende opdagede, at deres faktiske arbejdsbyrde krævede mindre tid end de otte timer, de blev betalt for, hvilket gav dem mulighed for at tage ekstra job.
En gruppe på online-forummet Reddit dedikeret til emnet har allerede 350.000 medlemmer, og websider som Overployed.com tilbyder vejledning i, hvordan man kan udnytte denne mulighed.
Ifølge skaberen af Overployed.com, der kalder sig selv "Isaac", er fænomenet en helt naturlig reaktion på en kapitalistisk arbejdsstruktur. "Vi bryder ingen love. Vi har lige fundet en måde at håndtere ubalancerede ansættelseskontrakter uden konfrontation,” siger han i et interview med den australske nyhedskanal ABC.
En anden, der har kapitaliseret på trenden, er "Alec Groves", som står bag siden Backgroundproof.com. Her tilbydes falske referencer og rådgivning til at håndtere flere job samtidig.
Alec Groves mener, at mange arbejdsgivere udnytter deres ansatte og kun kræver reel arbejdsindsats i omkring fire timer om dagen. "Det handler ikke om at stjæle fra arbejdsgiveren. Overbeskæftigelse er at bruge tiden produktivt i stedet for at spilde den i møder,” forklarer han.
'David' har to jobs
Selvom nogle er blevet afsløret og fyret for at have parallelle job, er det svært at fastslå, hvor mange der praktiserer metoden uden at blive opdaget.
Reddit-brugeren "David", en erfaren softwareudvikler, fortæller, at han i dag arbejder to job, hvoraf kun den ene arbejdsgiver er klar over det. "Topchefer gør det samme – de sidder i flere bestyrelser og modtager flere lønninger," siger han som en forsvar for sin praksis.