David købte sit drømmehus for 2,7 millioner kroner: Om 10 år kan det være opslugt at havet

Viral
Genrefoto: Wikimedia Commons
Genrefoto: Wikimedia Commons
Inden for 10 år kan det være slut.

Lige nu læser andre også

Når det kommer til drømmehuset, er præferencerne ganske forskellige fra person til person.

Mens flere drømmer om store huse og palæer og arbejder hårdt for at realisere disse drømme, foretrækker andre mere unikke boliger.

En mand ved navn David havde længe haft en idé om, at han gerne ville bo ved havet på Cape Cod, der ligger i Massachusetts, og den dag i dag er hans drøm blevet til virkelighed.

Dog er det hele ikke så rosenrødt, som det lyder. Han betaler nemlig en stor pris for at have sit drømmehus på sin drømmebeliggenhed.

Væk inden for 10 år

Med en imponerende udsigt over Atlanterhavet og en terrasse, der indrammer landskabet, har David lige præcis det hus, han plejede at drømme om.

Men det er angiveligt på lånt tid.

Mediet Publico skriver nemlig, at Davids hus meget vel kunne være opslugt af havet inden for 10 år.

Stephen Leatherman, der er forsker ved Florida International University, har studeret kysterne på Cape Cod nøje, og han spår heller ikke området nogen lys fremtid:

"Dette hus ser måske godt ud nu, fordi stranden er bred, men vent til stranden bliver smallere, og bølgerne rammer kanten af klippen lige under huset," siger han i et interview med The Guardian.

"Lad os se, hvad der sker"

David købte huset i december sidste år for 395.000 dollars (lidt under 2,7 millioner kroner, red.), selvom han godt vidste, at huset risikerer at ligge under havets overflade inden for et årti.

"Livet er for kort, og jeg sagde til mig selv: 'Lad os se, hvad der sker'," lyder det fra David, der har kontaktet eksperter og undersøgt mulige løsninger for at bremse havets fremmarch.

Den 59-årige husejer har planer om at plante græs og opsætte beskyttende strukturer for at holde vandet væk, men ifølge Karen Strauss, der er naturbeskyttelseskommissær i Eastham, som ligger tæt på Cape Cod, er det ikke langtidsholdbart.

Selvom det ser dystert ud for Davids hus, har han alligevel langsigtede planer for huset. Han overvejer for eksempel at omdanne det til et center for uhelbredeligt syge, som ønsker at tilbringe deres sidste tid et naturskønt og fredfyldt sted.

Om Davids hus ender med at befinde sig under havets overflade, vil tiden vise.

Anbefalet til dig