Når man tænker på dansk politi, er det billeder af patruljevogne, blå blink og alvorlige efterforskninger, der som regel melder sig.
Ordensmagten spiller en afgørende rolle i samfundet, og kommunikationen er ofte præget af klarhed og seriøsitet.
Men i takt med at sociale medier fylder mere i folks hverdag, har politiet også fundet kreative måder at nå borgerne på – særligt de unge.
Video med dansk politi går verden rundt
Dansk politi har gjort noget, som de færreste havde forventet. På rekordtid har en kreativ TikTok-video fået millioner af visninger og skabt stor opmærksomhed.
Politiets Online Patrulje står bag videoen, der nu har opnået over 123 millioner visninger.
Den følger en populær TikTok-trend, hvor Naughty Boy og Sam Smiths hit “La La La” danner lydsporet.
I videoen jagter betjente en tasketyv, mens de lipsyncer til sangen så det kunne gøre selv Blachman stolt.
TikTok-brugerne jubler – og kritiserer
Seernes reaktioner strømmer ind. Amerikaneren Carolina Brink skriver begejstret: “This trend is officially yours.” Andre brugere roser politiets evne til at følge med de nyeste trends.
Ikke alle er dog lige imponerede. Elias Stefansen kommer med en god gammel dansk (og kritisk) kommentar: “Mine skattepenge…”.
Flere har siden diskuteret, hvorvidt det er passende for politiet at bruge tid og ressourcer på sociale medier.
Dette er ikke første gang, at danskere har haft succes på TikTok.
Tidligere gik Dansk Folkeparti viralt med en video, der parodierede ungdommens slang.
Politiets Online Patrulje har dog skabt noget særligt ved at kombinere humor og aktuelle trends. Strategien har hjulpet dem med at nå ud til de unge – en gruppe, der ellers kan være svær at fange med traditionelle kommunikationsformer.