Man kan vist roligt sige, at meget har ændret sig siden kalenderen sagde 1957.
Dengang lå Elvis øverst på hitlisterne verden rundt, og bilteknologien var et helt andet sted, end den er i dag.
I byen Tulsa i den amerikanske delstat Oklahoma blev '1957-tidsånden' konkretiseret med begravelsen af en spritny Plymouth Belvedere, der blev lagt i en atomsikker hvælving som en del af byens 50-års jubilæum.
Bilen, der var komplet med benzin, øl og en tidskapsel, blev sænket ned med løftet om at blive genopdaget i perfekt stand 50 år senere.
Da dagen oprandt den 14. juni 2007, samledes tusindvis af tilskuere for at se det historiske øjeblik.
Stemningen var spændt, og forventningerne høje. Nogle troede, at bilen ville være intakt, mens andre frygtede, at tidens tand og naturens kræfter havde haft sin gang.
"Her kommer hun!" proklamerede Sharon King Davis, der var en lokal helt i byen, da bilen blev hejst op fra sit underjordiske hvilested.
Men virkeligheden overgik alle forudsigelser – på den skuffende måde.
Den engang gyldne Plymouth var forvandlet til en rusten skygge af sig selv. Vand havde trængt ind i kabinen, og mudder dækkede både ydre og indre dele.
Mens tidskapslen havde klaret sig bedre og indeholdt intakte luftfotos, mikrofilm og et amerikansk flag med 48 stjerner, var bilens skæbne et sørgeligt vidnesbyrd om menneskets fejlslagne kamp mod tidens nedbrydende kraft.
Vinderloddet fra konkurrencen, der blev udskrevet i 1957, tilhørte Raymond Humbertson fra Maryland, som desværre døde i 1979. Hans to ældre søstre arvede bilen, men dens dårlige stand gjorde den umulig at restaurere.
Til sidst endte Plymouthen hos Historic Auto Attractions i Illinois, hvor den nu står udstillet blandt andre ikoniske køretøjer som Adolf Hitlers Mercedes og præsidentlimousiner.
Drømmen om at genfinde en perfekt bevaret tidskapsel fra 1957 blev knust, men bilen forbliver en fascinerende påmindelse om en tid, hvor fremtidsdrømme og teknologi gik hånd i hånd.
