Når turen går til Tyskland, er det ofte fristende at presse speederpedalen i bund og nyde, at der på visse strækninger ikke er nogen fartgrænser.
Inden du lader dig rive med af hastigheden, er der dog nogle praktiske råd, du bør tage til dig, da de kan gøre din tur både sikrere og mere behagelig.
En af de første ting, du bør være opmærksom på, er, at ikke det ikke er alle rastepladser, der er lige attraktive.
De kan variere fra at være moderne og velholdte til at være direkte ulækre. Faktisk kan det være så slemt, at det kan være svært at tro, at der har været rengøring forbi siden Berlinmurens fald.
Sådan skriver mediet Top Gear.
Når det kommer til kørestilen på Autobahn, skal man huske, at de tyske bilister ikke nødvendigvis deler udlændinges begejstring for høj fart.
For mange er Autobahn bare en del af dagligdagens pendling, og de lokale holder sig gerne i skindet, når det kommer til fart.
Påvirker dit brændstofforbrug
Derudover er det også værd at bemærke, at hastigheden på Autobahn ikke kun påvirker din rejsetid, men også dit brændstofforbrug.
Kører du meget hurtigt, stiger forbruget markant, hvilket kan blive en dyr fornøjelse - især på længere ture.
Desuden er det tyske motorvejsnet ofte præget af vejarbejde og tæt trafik, hvilket gør det svært at holde en konstant høj hastighed.
Det betyder, at selv de allerhurtigste biler kan have svært ved at holde et gennemsnit på over 100 kilometer i timen på travle sommerdage.
Til slut er det værd at nævne, at du skal være forberedt på, at internetforbindelsen på Autobahn ikke er lige så stabil, som du måske er vant til hjemmefra.
Det er dog sjældent et problem på de strækninger, hvor man kan køre hurtigt, men det er en god idé at tage højde for det, når du planlægger din tur.
Så selvom Autobahn tilbyder friheden til at køre hurtigt, er det vigtigt at være opmærksom på de små detaljer, der kan gøre din tur mere komfortabel og problemfri.