Der går mange rundt og har nogle problemer, der kæmper med i deres privatliv. Det kan være alkoholmisbrug, stofmisbrug eller noget helt tredje - stort som småt.
Men uanset hvad man kæmper med ville man nok være enig i, at det ikke burde påvirke ens arbejdsliv.
For en jernbanearbejder var det dog ikke realiteteten, da han for et år siden kæmpede med et alvorligt alkoholmisbrug.
Det skriver RTL.
Manden havde været ansat hos det hollandske jernbanefirma Sportotaal siden 2008.Sportotaal er et firma, der sikrer arbejdspladser på jernbanen for kunder som ProRail, som er den hollandske pendant til DSB.
I slutningen af april 2023 sygemeldte jernbanearbejderen sig forklaringen at han havde symptomer på corona.
Han forventede at være tilbage på arbejdet den 9. maj, men dukkede aldrig op og reagerede heller ikke på opkald fra sin arbejdsgiver.
Efter en uge kontaktede arbejdsgiveren politiet for at finde ham, og det blev afsløret, at manden havde kæmpet med alkoholmisbrug og var i en dårlig forfatning. Han blev derfor indlagt på en misbrugsklinik i seks uger.
Da Sportotaal blev bekendt med hans alkoholproblem, blev han straks suspenderet og senere afskediget for uberettiget fravær og for at skjule sit misbrug.
Virksomheden argumenterede for, at det var særligt alvorligt, da manden var ansvarlig for jernbanesikkerheden.
Manden udfordrede afskedigelsen, og den hollandske landsret i Apeldoorn bestemte i november sidste år, at fyringen ikke kunne opretholdes, og at han havde krav på fratrædelsesgodtgørelse.
Retten vurderede, at hans fravær var berettiget, da han havde meldt sig syg, og kritiserede virksomheden for ikke at have konsulteret en virksomhedslæge.
Dommeren påpegede også, at alkoholisme er en sygdom, og at benægtelse ofte er en del af lidelsen. Der var heller ingen beviser for, at manden nogensinde havde været beruset på arbejdet.
Landsretten tildelte ham oprindeligt cirka 1.012.500 danske kroner, men efter Sportotaal ankede afgørelsen, blev beløbet reduceret til 600.000 kroner af retten i Arnhem.
Arbejdsgiveren tabte således også ankesagen, men formåede at få nedsat kompensationen betydeligt.