Kvinde bestilte feriebolig med 'havudsigt' - men fik en ubehagelig overraskelse, da hun ankom

Viral
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En ung kvinde, der havde bestilt en feriebolig via Airbnb med 'havudsigt', blev skuffet, da hun endelig nåede frem til sin bolig.

Lige nu læser andre også

En influencer, der var ivrig efter at nyde en skøn havudsigt, fik mere end forventet, da hendes 'havudsigt' viste sig at være noget helt andet. Derfor gik det også hurtigt op for hende, at hun ikke havde fået, hvad hun havde betalt for.

Den tyske influencer Sonny Loops, der havde valgt en feriebolig på grund af dens havudsigt, fik et chok, da hun opdagede, at hun var blevet snydt.

Hvad der tilsyneladende blev annonceret som en nydelig og lækker havudsigt, viste sig at være en stor plakat med et billede af havet, som var blevet placeret foran vinduet.

Denne uheldige oplevelse blev lavet til en video, som Sonny besluttede sig for at dele på det sociale medie TikTok. Her blev der taget rigtig godt imod den, da den ifølge Express har fået et væld af visninger og kommentarer.

Den unge kvinde havde valgt et tilsyneladende idyllisk ophold på den tyske ø Sylt, hvor hun var  blevet fristet af de panoramiske havudsigter, ifølge Midi Libre.

Ved ankomsten sank hendes forventninger hurtigt, da hun indså, at den såkaldte lejlighed faktisk var en bolig i kælderen. Det gik også hurtigt for hende, at den lovpriste havudsigt blot var en stor plakat, der var sat over soveværelsesvinduet.

I stedet for at lade skuffelsen tage over, valgte Sonny at grine af situationen. Netop derfor tøvede hun heller ikke med at dele den på TikTok, så andre også fik en chance for at more sig over hendes store fejl.

Hendes indrømmelse gjorde hende hurtigt populær på det sociale medie, hvor videoen fik 3,8 millioner visninger på ganske kort tid. I videoen sagde den tyske kvinde: "Vi blev fuldstændig snydt."

I kommentarsporet er der naturligvis en lang række brugere, der har reageret. De fleste af dem morer sig over det, men der er også andre, der er ked af det på Sonny Loops' vegne.

"Omg," lød det fra en person, der fulgte op med en masse grinende emojis.

"Nej, det kan ikke passe," lød det fra en anden vantro seer, der nærmest var helt målløs.

"Jeg kan ikke stoppe med at grine," skrev en tredje bruger, som fandt det hysterisk morsomt.

En anden beundrer roste den overraskende kreativitet og gav udlejeren en score på '10/10 for marketing'.

Hvis Sonny havde undersøgt Airbnb-annoncen mere omhyggeligt, havde hun sandsynligvis også bemærket, at ejendommens udvendige billeder ikke tydede på en beliggenhed ved vandet.

Dog hævdede den unge kvinde, at Airbnb-annonce ikke tydeligt angav, at havudsigten blot var en plakat. Derfor følte hun sig naturligvis også meget snydt, da hun kom frem til sin feriebolig på Sylt.

Anbefalet til dig