Nyheder24.dk
Forside Viral Mand satte sin bil til opladning og tog til frisøren:...

Mand satte sin bil til opladning og tog til frisøren: Så fik han regning på 105.000 kroner

Mand satte sin bil til opladning og tog til frisøren: Så fik han regning på 105.000 kroner
Foto: Nielsen Car Group

Manden kunne ikke tro sine egne øjne.

Lige nu læser andre

Elbiler fortsætter med at brage frem herhjemme.

Selvom de eldrevne køretøjer bliver mere og mere udbredte, popper der alligevel historier op, som får folk til at holde tilbage.

Og nu har en sådan historie set dagens lys.

En mand ved navn Göran Björstad fik sig noget af en overraskelse, da han onsdag parkerede sin Kia plug-in hybrid på vanlig vis.

Læs også

Mens bilen stod til opladning, benyttede han tiden til at gå til frisøren, men da han vendte tilbage en time og et kvarter senere, var der sket noget ganske uventet.

Göran blev chokeret, da appen viste, at bilen havde brugt hele 20.950,50 kilowatttimer (kWh), hvilket svarer til et års forbrug for en gennemsnitsvilla.

Sådan skriver mediet Expressen.

Prisen, han skulle betale, lød på 104.752,50 svenske kroner (cirka 68.000 DKK, red.).

“Nu havde jeg ikke 105.000 SEK på kontoen, ellers havde de trukket 105.000 SEK,” fortæller Björstad. Normalt bruger hans bil omkring 10 kWh ved en opladning, så det var tydeligt, at noget var gået galt.

Det er firmaet Eways, der er ansvarlige for ladestationen, som Göran havde benyttet, og de blev kontaktet umiddelbart efter hændelsen.

Deres tekniske chef, Lars Eliasson, forklarede, at fejlen skyldtes en målerfejl på stationen, hvor ladestationens aflæsninger og ikke bilens reelle forbrug var blevet indberettet.

“Det kan ske, hvis der er et kommunikationsbrud mellem starten af ​​opladningen og slutningen af ​​opladningen, eller hvis en af ​​værdierne er korrupte,” skriver han i en mail.

Han understreger dog, at sådanne situationer er sjældne, og at kunder ikke risikerer at blive opkrævet for sådanne fejl.

Ladestationen er nu midlertidigt lukket, mens den ordnes, og systemleverandøren er blevet kontaktet for at undgå lignende hændelser i fremtiden.

Dermed sluttede alt godt for Göran Björstad, da han ikke kom til at betale det enorme beløb.

Læs også

Ads by MGDK