For Andreas Kjærgaard og hans kæreste Feline var deres lejlighed på Vesterbro bare et hyggeligt hjem – indtil en dag, hvor Feline modtog et uventet opkald fra en journalist.
"Ved du, at der har boet en seriemorder i din lejlighed?" lød spørgsmålet i telefonen.
Feline vidste intet, men efter en hurtig Google-søgning stod det klart: De boede i det tidligere hjem for en af Danmarks mest berygtede seriemordere, Dagmar Overby.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
Mordene på Enghavevej 21
I 1919 var lejligheden på Enghavevej 21 ramme om en række af de mest brutale forbrydelser i dansk kriminalhistorie.
Dagmar Overby, en kvinde fra Jylland, tog imod spædbørn, som ugifte mødre ikke kunne tage sig af – men i stedet for at finde nye hjem til dem, slog hun dem ihjel.
Den 30. august 1920 ankom 21-årige Karoline Aagesen med sin to måneder gamle datter for at lade Overby adoptere barnet.
Hun havde intet valg, da enlig mødre på den tid ofte blev udstødt og ikke havde økonomisk mulighed for at forsørge et barn alene.
Få timer efter hun havde forladt lejligheden, blev hendes barn kvalt med en snor og senere brændt i kakkelovnen.
Tre dage senere fortrød Karoline Aagesen sin beslutning og vendte tilbage for at hente sit barn, men Dagmar Overby afviste hende og påstod, at barnet var blevet sendt væk.
Opdagelsen af seriemorderen
Karoline Aagesen gik til politiet, der straks ransagede Overbys lejlighed.
I kakkelovnen fandt de knoglerester, som viste sig at stamme fra et spædbarn.
Under afhøringerne tilstod Overby ikke bare dette drab, men også syv andre mord på spædbørn.
Hun blev i 1921 dømt til døden for otte drab, men dommen blev omstødt til livsvarigt fængsel.
Hun døde i 1929 i Vestre Fængsel.
Hvordan er det at bo i en morders hjem?
Andreas Kjærgaard kendte til lejlighedens historie, før han flyttede ind hos Feline, men det skræmte ham ikke.
"Vi er heldigvis ikke særlig overtroiske," siger han til TV 2 Kosmopol.
Feline blev overrasket over historien, men ser det nu mest som en spøjs detalje.
Da parret opdagede, at en ny film om Dagmar Overby, Pigen med nålen, var kommet i biografen, skyndte de sig ind for at se den – og var lettede over, at deres lejlighed ikke var en del af filmens scener.
