Tiden, man har haft sammen med sin eneste ene, kan ikke undervurderes. Det er en tid, man for altid vil kunne huske.
At danne en relation til et menneske, som man slet ikke kender, men som man føler, man har kendt i årevis, er helt unikt.
Desværre kan sådant et menneske være din bror eller måske din søster.
I et opslag på Reddit forklarer en kvinde, som ønsker at forblive anonym, at hun havde været sammen med sin kæreste i seks år, da de fandt ud af, at de var søskende.
Her var der ikke engang tale om en halvbror, men en fuldblods brormand. Så de deler altså ikke bare én forælder, men to.
Men hvordan kan man ikke være klar over, at man har sex med sin bror?
Jo, det er fordi de begge er adopterede og ikke var klar over deres sande ophav såmænd.
"Jeg har lige fundet ud af, at jeg har været sammen med min biologiske bror i seks år."
"Jeg er 30, og min bror er 32. Jeg vil bare kalde ham min kæreste det meste af tiden, mens jeg skriver dette."
"Jeg har det underligt med det. Jeg blev adopteret som baby, men jeg vidste ikke, at jeg var adopteret, før jeg gik i gymnasiet."
Ikke nok med det, så hævder hun, at deres forhold var, og stadig er, fantastisk.
"Vi forstod hinanden meget hurtigt. Vi blev hurtigt tiltrukket af hinanden. Jeg har aldrig mødt nogen og følt øjeblikkelig tiltrækning og fortrolighed."
"Nu ved jeg, at trygheden og fortroligheden skyldes, at han er min bror. Ikke min halvbror."
Slutteligt skriver hun, at hun stadig intet har sagt til sin bror.
"Vi har et hus sammen og et behageligt liv. Jeg håber, at denne test er forkert og vil snart tage en rigtig test, men jeg er ved at gå i panik. Jeg ser ham stadig som mit livs kærlighed."