Robert Zimmermann troede, at han kunne tage et kortvarigt job uden økonomiske konsekvenser.
Men det viste sig at koste ham dyrt.
Nu står han med en regning fra Udbetaling Danmark på næsten 19.000 kroner og en stor bekymring for fremtiden.
En dyr lærestreg
71-årige Robert Zimmermann fra Terslev oplevede i 2024 den barske realitet af folkepensionssystemet.
Da han i 2023 tog et midlertidigt job som projektleder i nogle måneder, var han ikke klar over, at det ville få konsekvenser for hans økonomi.
Han mistede næsten hele sin ældrecheck og måtte også tilbagebetale sin mediecheck.
"Politikerne taler meget om, at pensionister ikke længere modregnes for arbejdsindtægter, men det er altså ikke hele sandheden," siger han ifølge Faglige Seniorer.
Reglerne betyder, at selvom selve folkepensionen ikke påvirkes af lønindtægter, kan andre ydelser som ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg blive reduceret eller helt bortfalde.
Reglerne rammer hårdt
Ifølge Udbetaling Danmark afhænger retten til ældrecheck af den personlige tillægsprocent.
For enlige nedsættes denne gradvist, hvis den samlede årlige indtægt overstiger 35.200 kroner (2025-niveau).
Robert blev ramt af dette, da hans ekstra indtjening betød, at han skulle tilbagebetale det meste af sin ældrecheck.
I alt 2.607 danskere måtte i 2024 tilbagebetale hele den ældrecheck, de havde modtaget året før, ofte fordi de havde haft en højere indkomst end forventet.
Usikkerhed om fremtiden
For Robert Zimmermann har oplevelsen givet ham store betænkeligheder ved at tage flere småjob.
"Jeg tør ikke tage et arbejde længere. Jeg kan jo ikke vide, om Udbetaling Danmark pludselig kræver de penge tilbage, som jeg har fået," siger han.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke planer om at ændre reglerne.
Ifølge hende er ældrechecken tiltænkt de pensionister, der har mindst, og en øget indtægt vil derfor påvirke ydelsen.
