Sommeren i Danmark er et lunefuldt, men drillende væsen.
For som vi kender den danske sommer bedst, kommer vi ikke uden om det omskiftelige vejr - om man vil det eller ikke.
Men når solen skinner, så er det mildest talt et vidunder at være i. I hvert fald for dig og knap så meget for dine armhuler.
Heldigvis er der flere sommertricks, du kan tage i brug for at forvise de svedige armhuler samt den konstante frygt for, at man ikke lugter helt frisk.
Men fortvivl ikke. En TikTok-sensation er blevet et viralt hit med et "revolutionerende" hack, som angiveligt bør kunne føre til en velduftende sommer.
Og det bedste af det hele? Du har kun brug for én almindelig apotekervare.
Bambi, der på TikTok er kendt som bambidoesbeauty, har afsløret, at hendes "ultimative hygiejne-hack" til at bekæmpe ildelugtende armhuler er intet mindre end en bestemt type ansigtsvask.
Ifølge Bambi er den så effektiv, at deodorant bliver overflødig.
"Dette er hygiejnehacket til mine svedige piger, som bare gerne vil have en sommer uden stank. Det ultimative hygiejne-hack. Køb en benzoylperoxid-ansigtsvask og brug den under armene som en maske. Det dræber de bakterier, der får din sved til at lugte. Det virker virkelig, og du behøver ikke at bruge deodorant."
Bambi anbefaler at det bruges en gang om ugen, samt at man lader det sidde i et par minutter, før man skyller det af.
Hun advarer dog i samme ombæring om, at man bør bruge en gammel vaskeklud til af tage det af, da midlet har en tendens til at "plette livet ud af alt".
Slutteligt hævder Bambi, at selv samme middel kan bruges til at bekæmpe fodlugt.