Når du næste gang rydder op efter dig selv på en restaurant, kan det være værd at overveje, om du i virkeligheden gør mere skade end gavn.
En tjener har delt sin frustration over en udbredt vane blandt kunder, som på overfladen ser hjælpsom ud, men i realiteten giver tjenerne ekstra arbejde.
I en video, der har fået stor opmærksomhed på TikTok, forklarer en spansk tjener, hvordan mange gæster samler affald som papir, madrester og servietter og stikker det ned i tomme kopper eller glas på bordet.
Selvom intentionen måske er at rydde op, gør det faktisk situationen værre.
“Jeg ved, at i ikke gør det for at irritere os. Men når I samler alt i en kop, bliver det svært for os at skille det ad igen og smide affaldet korrekt ud,” forklarer tjeneren i videoen ifølge Express.
Han tilføjer, at den bedste måde at hjælpe på er at lade affaldet ligge på tallerkenen eller i underkoppen.
Kommentarerne på videoen afslører, at mange slet ikke var klar over problemet.
En bruger skrev: "Jeg troede, jeg gjorde noget godt. Jeg stopper med det nu."
En anden tilføjede: "Jeg gør det derhjemme også, så det er nok blevet en vane."
For tjenerne betyder vanen ekstra tid og besvær, fordi madrester og væsker klæber sig fast til kopperne, der skal skrubbes grundigt bagefter.
Undersøgelser viser, at dårlige manerer er en af de største frustrationer blandt tjenere, men som denne historie afslører, er det ikke altid med vilje, at gæster ender med at irritere