Natten mellem den 26. og 27 oktober skifter vi fra sommertid til vintertid, eller normaltid, om man vil - noget, vi har gjort gennem mange årtier.
Skiftet fortsætter indtil den 30. marts, hvor uret atter instilles til sommertid.
Den halvårlige tidsændring, som har været en del af dansk praksis siden 1980'erne, er igen genstand for debat både nationalt og i resten af Europa.
Eksperter og borgere stiller spørgsmålstegn ved, om fordelene ved energibesparelse opvejer de potentielle ulemper.
Oprindeligt blev tidsændringen indført det formål at spare energi ved at tilpasse arbejds- og fritidsaktiviteter til de lyse timer på dagen.
Men moderne undersøgelser antyder, at de faktiske energibesparelser er minimale, hvilket har ført til øget skepsis over for fortsættelsen af praksisen.
Praksissen er også til debat flere andre steder i vores tidszone, blandt andet i Spanien, hvor de helt overvejer at skrotte den.
Det skriver Larazon.
Det spanske Statstidende (BOE) har dog bekræftet, at tidsændringerne vil fortsætte frem til 2026, som fastlagt i en kongelig anordning.
En undersøgelse udført af CIS samme år viste, at 62 % af spanierne foretrækker at afskaffe tidsændringerne, hvoraf 65 % ønsker at beholde sommertid hele året.
Alligevel opstår der udfordringer med at beslutte, hvilken tidszone der skal være permanent. Europa-Parlamentet har givet medlemslandene frihed til at træffe egne beslutninger, men understreger vigtigheden af koordinering for at undgå forvirring og forstyrrelser.
Desuden er Spaniens nuværende tidszone ikke i overensstemmelse med dets geografiske position. Landet følger Central European Time (CET) sammen med blandt andre Danmark, Frankrig og Tyskland, selvom det naturligt burde være på Greenwich Mean Time (GMT) ligesom Portugal og Storbritannien.
Deres afvigelse stammer fra en beslutning truffet af Francisco Franco i 1940 og har siden været kilde til diskussion i landet.
