Det er meget nærliggende at begynde på opvasken, så snart der er lavet mad.
Men hvis du gør det, og du har brugt olie eller fedt, kan du begå en meget kostbar fejl. Det vil måske ikke være tydeligt med det samme, men det vil helt sikkert vise sig over tid.
En VVS'er, der på det sociale medie TikTok er kendt under navnet @dalrod_, forklarer i en viral video, at han for nylig blev kaldt ud til en studiebolig for at løse et problem.
I videoen viser han, at vasken ikke dræner ordentligt, og at der var vand i vasken, selvom det bør løbe gennem rørene. Han siger, at han vil 'tage et kig på rørsystemet nedenunder' og bemærker, at det er 'sjældent', at man kan få adgang til rør så nemt.
Han fjerne så adgangsrøret, hvorefter han 'dræner systemet' og 'tjekker rørsystemet igennem'. VVS'eren forklarer i videoen, at maskinen, der bruges til formålet, giver 'vægdækning' og 'renser alle faste stoffer ud af hovedrøret'.
Efter at have kørt maskinen i rørene trækker han kablet tilbage. Derefter fortæller han, at der sad en klump fedt for enden af røret, som var skyld i hele problemet.
"Se, hvad der sidder i enden. Bare en klump fedt. Efter at have tjekket rørsystemet grundigt, besluttede jeg at fjerne røret for at tjekke for eventuelle sekundære blokeringer," siger han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Af videoen fremgår det, at det var 'pletfrit', og at der 'ikke var nogen problemer der overhovedet', så han sætter det tilbage på plads og får fjernet den store klump fedt.
Sådan skal du gøre
Hvis du ved et uheld hælder olie ned i afløbet og bliver panisk over, hvad du skal gøre, anbefaler Discover Plumbing and Rooter, at du hurtigt 'hælder varmt vand ned i afløbet' eller bruger eddike og bagepulver.
Det skriver Express.
De påpeger, at hvis du hælder olie og fedt ned i afløbet, kan det forårsage 'alvorlige problemer', og du kan 'beskadige dit afløb'.
Men hvordan skal du så skille dig af med din olie?
"Det første, du skal gøre, er at lade olien køle af, så du kan overføre den til en beholder, før du smider den ud. Hæld madolien i en lukbar beholder - helst en, som du ikke kan genbruge," lyder det fra en ekspert.
"Hvis det er en slags olie, der stivner, kan du sætte den i køleskabet eller fryseren, indtil den bliver til en blok, du nemt kan smide i skraldespanden."
"Alternativt kan du samle olien i en beholder, som du gradvist kan fylde op og tage med til din nærmeste genbrugsplads. En række lokale genbrugspladser tager nu imod madolie."