En 63-årig mand mistede søndag livet i en soloulykke.
Ulykken fandt sted på H.C. Andersens Vej i Næstved klokken 10.03, hvor en bilist trillede op over fortovet og med lav hastighed ramte et plankeværk ud for en ejendom.
Den mandlige bilist, der var fra samme by, havde angiveligt fået et ildebefinde og mistede bevidstheden.
Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden.
Manden blev hastet med ambulance til Rigshospitalet.
Desværre var hans tilstand så alvorlig, at lægerne på Rigshospitalet efter kort tid erklærede ham for død.