9-årig pige dræbt af traktor: Politiet dropper at rejse tiltale

28/11/2019

Christian Granhøj Skouboe

112
Gug Skole hvor ulykken skete. Foto: Google Maps
En 9-årig pige mistede livet, da hun blev påkørt af en traktor ved Gug Skole.

Mest læste i dag

Torsdag har Nordjyllands Politi besluttet, at der ikke skal rejses tiltale for uagtsomt manddrab mod den 23-årige mand, som 1. marts i år sad bag rattet i den traktor, som ramte en 9-årig pige ved Gug Skole. Pigen omkom i ulykken.

”Det er efter en grundig efterforskning og juridisk gennemgang af sagen vores samlede vurdering, at den 23-årige mand ikke har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han vil blive fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens bestemmelse om uagtsomt manddrab,” siger Mette Bøgelund Hansen i en pressemeddelelse. 

Politi og derpå anklagemyndighed har siden den tragiske ulykke indtraf d. 1. marts 2019 efterforsket og undersøgt sagens tragiske omstændigheder.  

Firma straffet med bøde

Nordjyllands Politi har, på grundlag af Arbejdstilsynets undersøgelser, dog rejst tiltale mod firmaet, der udførte arbejdet på Gug Skole og ejede køretøjet impliceret i dødsulykken, for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

 

Anbefalet til dig