Nyheder24.dk
Forside 112 Bombe fundet i hovedstad: Tusindvis evakueres øjeblikkeligt

Bombe fundet i hovedstad: Tusindvis evakueres øjeblikkeligt

Massiv evakuering i gang.

Lige nu læser andre

Tusinder af berlinere blev torsdag aften beordret ud af deres hjem, da en gammel udetoneret bombe fra Anden Verdenskrig dukkede op midt i den travle hovedstad.

Det var under en rutineinspektion af floden Spree ved Mühlendamm-slusen, at sprængstoffet blev opdaget.

Klokken var omkring 16.15, og i løbet af få timer havde politiet etableret en sikkerhedszone på 500 meter omkring fundstedet.

Afspærringer, metrolukninger og fuld evakuering

Berlins politi oplyste natten til fredag, at evakueringen kunne komme til at vare hele natten.

I et opslag på X (tidligere Twitter) lød det ifølge Ekstra Bladet:

Læs også

“Vær forberedt på, at afspærringsforanstaltningerne vil vare hele natten. Først når evakueringen er fuldt gennemført, vil vores kriminalteknikere undersøge bomben fra Anden Verdenskrig og derefter beslutte, om og hvornår den skal uskadeliggøres.”

Flere hundrede beboere fra området omkring Fischerinsel måtte forlade deres hjem, og skibstrafikken i Spree blev midlertidigt standset.

Samtidig blev en metrolinje på U-bahn-nettet sat ud af drift.

Ambassader og barer blandt de berørte

Fischerinsel ligger i hjertet af Berlin og huser flere ambassader.

Derfor var det ikke kun lokale beboere, men også diplomater, turister og et større antal bar- og restaurantgæster, der blev ledt væk fra området.

Læs også

For at håndtere situationen oprettede myndighederne nødindkvartering i rådhuset Rathaus Mitte.

Her søgte både lokale og tilrejsende ly for natten. Ifølge Tagesspiegel dukkede også flere berusede bar-gæster op for at få husly.

Chokket rammer hver gang

Det er langt fra første gang, at en gammel bombe fra krigens tid skaber kaos i Berlin.

Bare ugen før blev en tilsvarende bombe fundet i Spandau, hvilket medførte evakuering af over 12.000 personer.

Eksperter forventer, at arbejdet med at undersøge og eventuelt uskadeliggøre bomben kan begynde i løbet af fredagen – men først når hele området er tømt.

Ads by MGDK