Brud på restriktionerne koster bordelmutter dyrt

Foto: Kim Matthai Leland

En patrulje måtte tage forbi et bordel, der forbrød sig mod de gældende restriktioner.

En kvinde på et bordel blev mandag i denne uge sigtet for at holde åbent i strid med de gældende corona-restriktioner, fortæller Østjyllands Politi. 

En patrulje fra politikredsen konstaterede mandag klokken 18.00, at det røde lys var tændt på et bordel i Lystrup.

Patruljen ringede på døren, og en letpåklædt 54-årig kvinde åbnede døren. Inde på stedet befandt en nøgen mandlig kunde sig, og kvinden erkendte, at hun mod corona-restriktionerne havde holdt åbent. 

Kvinden blev derfor sigtet og skal nu betale en bøde på 10.000 kroner for sit brud på reglerne. 

Læs også

Strejfer alene rundt: Tillidsfuld fransk bulldog fundet på gaden

Stopper hidsigpropper

Et andet sted i politikredsen bragte fire unge mænds temperamenter dem i fedtefadet. 

Hændelsen tog sin begyndelse, da en patrulje fra Østjyllands Politi mandag aften standsede en bil på Park Allé i Aarhus C. Den 20-årige fører af bilen havde ikke sit kørekort med, og derfor meddelte betjentene, at han blev sigtet og kunne se frem til en bøde. 

Den melding skabte særdeles dårlig stemning hos både den 20-årige fører og de tre venner, han havde med i bilen. 

De blev aggressive og råbte gentagne skældsord efter betjentene, der tilkaldte forstærkning. Det endte med, at alle fire mænd, der er i alderen 18-32 år, blev anholdt og sigtet for at fornærme politiet. 

Læs også

Regeringen indkalder til endnu et corona-møde i dag

 

 

Læs også