DMI kommer med melding om sne i Danmark

Januar i år markerede sig som den koldeste i 16 år, og vinteren 2025-26 blev samlet set den koldeste siden 2012-13. Alligevel var den seneste vinter ikke særlig kold i et længere perspektiv.

Danmark registrerede blot 52 frostdøgn. Til sammenligning var gennemsnittet i perioden 1874-1903 over 100 årligt.

Over de seneste 30 år er dette tal faldet til under 70, og mod slutningen af århundredet forventes omkring 47 frostdøgn årligt ifølge et scenario med mellemhøje udledninger.

Disse oplysninger stammer fra den nye rapport ‘Klimastatus 2026’ fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) hos DMI, som opsamler og ajourfører den væsentligste viden om klimaets udvikling globalt, i Arktis og i Danmark.

Rapporten præsenteres ved Danish Climate Science Symposium 2026, hvor 200 klimaforskere og praktikere inden for klimaviden mødes i CPH Conference i København.

Årsagen er, at mange danske vinterdøgn balancerer lige omkring frysepunktet. Derfor skal temperaturen kun stige en smule, før et frostdøgn transformeres til et frostfrit døgn.

Mindre kulde – mere fugt

Selvom vinteren bliver mildere, betyder det ikke nødvendigvis, at vejene bliver lettere at håndtere.

DMI’s Klimaatlas indikerer, at fremtidens vintre vil være mindre præget af sne og frost og mere af regn.

For vejmyndigheder og vinterberedskab er netop kombinationen af vand og temperaturer omkring nul afgørende. Når temperaturen svinger mellem frost og tø, belastes vejene yderligere.

Vand trænger ind i revner og sprækker overalt, også i vejbelægninger. Dette skaber problemer, når temperaturen falder og stiger.

Jakob Svane, der er direktør i Asfaltindustrien, udtaler:

“Færre frostdøgn kan lyde som en lettelse for drift og budgetter, men antallet af gange, temperaturen passerer frysepunktet, er langt vigtigere for vejenes tilstand. Når vand fryser, udvider det sig, og det kan sprænge asfalten og give flere vejhuller. Den udvikling indgår allerede i arbejdet med fremtidens veje. På en workshop med blandt andre asfaltbranchen, vejfolk og DMI blev netop ændringer i frost, nedbør og frysepunktspassager diskuteret som grundlag for langsigtet planlægning. Klimaatlas giver ikke svaret på, hvordan en bestemt vej skal bygges. Men det giver et fælles datagrundlag for beslutninger om klimatilpasning af fremtidens infrastruktur,” siger Martin Olesen, klimaforsker på DMI.

Frosten forsvinder gradvist

• Frostdøgn er defineret som døgn, hvor døgnets minimumstemperatur har været under frysepunktet. Antallet af frostdøgn er beregnet ud fra, hvor stor en andel af Danmarks areal, der har haft frost. Har f.eks. halvdelen af Danmark oplevet temperaturer under 0 °C i et døgn registreres det som 0,5 frostdøgn.
• Mere end 100 frostdøgn om året i gennemsnit i 1874-1903.
• Under 70 om året i 1997-2026.
• Kun 52 frostdøgn i vinteren 2025-26 – trods den koldeste vinter i 13 år.
• Omkring 47 frostdøgn om året ved århundredets slutning i et mellemhøjt udledningsscenarie.
• Danmark er blandt de lande, hvor antallet af frostdøgn ventes at falde meget.