Dømt endnu en gang: Så dyre blev Peter Madsens 6 minutters frihed

112
Foto: Dplay
Nu er dommen faldet over den i forvejen drabsdømte Peter Madsen.

Lige nu læser andre også

Den drabsdømte Peter Madsen er tirsdag blev idømt yderligere et år og ni måneders fængsel for fangeflugt. Det oplyser Københavns Vestegns Politi. 

Retten i Glostrup har i dag dømt livstidsfangen Peter Madsen for at flygte fra det fængsel han sad i, og for at have truet fængselspersonale.

politifolk og en tilfældig bilist undervejs. Den 50-årige var tiltalt for den 20. oktober kl. ca. 10.20 at flygte fra Anstalten ved Herstedvester. Ifølge anklageskriftet truede han sig ud af fængslet ved hjælp af en vellignende pistol- og bombebælte-attrapper. 

Den nu dømte fik kun ca. 6 minutter uden for fængslets mure.

Da han flygtede, blev der slået såkaldt stationsalarm hos Københavns Vestegns Politi. Det betød, at alle disponible politifolk blev sendt til området og kort efter blev manden stoppet på Nyvej i Albertslund.

Efter at politifolkene havde lagt ham i håndjern, oplyste han, at han var iført et bombebælte, hvilket fik betjentene til at trække sig tilbage og tilkalde assistance. 

Betydning for livstidstraf

Selvom Peter Madsen allerede er idømt en livstidsstraf, så kan den nye dom for flugtforsøget alligevel få konsekvenser for ham, understreger Københavns Vestegns Politi. 

I straffelovens paragraf 41 er det beskrevet, at en livstidsfange kan søge om prøveløsladelse efter 12 år.

Det er justitsministeren, der vurderer en sådan ansøgning, efter at have inddraget blandt andet Retslægerådet og anklagemyndigheden.

”Her vil anklagemyndighedens vurdering i høj grad bygge på, om den dømte har begået yderligere kriminalitet under afsoningen. Derfor vil dagens dom kunne få stor betydning for mandens livstidsstraf,” siger senioranklager Rasmus Kim Petersen.

Anbefalet til dig