Drabsforsøg på hustruen: Ægtemand fængslet

Foto: Shutterstock

Kvinden er lige nu i kritisk tilstand

En 61-årig mand er blevet sigtet for forsøg på manddrab. Det fortæller Østjyllands Politi, der har anholdt og sigtet manden for forsøg på manddrab, efter at hans 62-årige kone onsdag morgen blev indlagt på hospitalet i kritisk tilstand med livstruende skader, som politiet mistænker skyldes vold.

Det var den 61-årige selv, der onsdag omkring kl. 6.00 ringede 112 og fortalte, at hans kone var ukontaktbar og havde brug for hjælp, oplyser politiet.
 
"Kvinden blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand, og på baggrund af hendes skader kontaktede hospitalet politiet, der kort tid efter anholdt den 61-årige på parrets adresse i Lystrup," skriver Østjyllands Politi. 

Læs også

Hver femte bryder loven uden at vide det: Nu advarer politiet

Anholdes kortvarigt

Ægteparret var dog ikke de eneste, der ophold sig på adressen. 

To andre personer, der har relation til kvinden, befandt sig på adressen, og de var kortvarigt anholdt, mens deres rolle i sagen blev undersøgt. De mistænkes dog p.t. ikke i sagen, slår politiet fast. De fortæller desuden også, at de fortsat er i gang med efterforskningen. 
 
"I løbet af onsdag har Østjyllands Politi foretaget en række tekniske undersøgelser på adressen i Lystrup og afhørt flere personer, og efterforskningen pågår stadig," fortæller Østjyllands Politi, inden politikredsen slår fast: 
 
"Anklagemyndigheden vil af hensyn til efterforskningen anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen."

Læs også

Lørdag spærres der af: Bilister advares inden weekenden

 

 

 

Læs også