Pressemeddelelsen, som Nordjyllands Politi nu har udsendt, informerer om anholdelsen af en 22-årig mand i forbindelse med et voldeligt overfald, der fandt sted i Aalborg 6. februar.
Nordjyllands Politi informerer i samme ombæring om, at den 22-årige overfaldsmand vil blive fremstilligt i grundlovsforhør 3. marts i Retten i Aalborg - og her kræver Nordjyllands Politi lukkede døre.
Den 22-årige blev anholdt 2. marts i Københavns Lufthavn, da han var landet med et fly fra udlandet.
Det skriver Ekstra Bladet.
Kendt i bandemiljøet
Ifølge Nordjyllands Politi fandt overfaldet sted i starten af februar, hvor en 31-årige mand fik slemme skader som følge heraf.
Efter at have været på bar bund, besluttede Nordjyllands Politi at udsende et signalement af de tre efterlyste i sagen.
Siden da har man fundet ud af, at den nu anholdte 22-årige har tilknytning til bandemiljøet, hvorfor man også arbejder ud fra teorien om, at overfaldet fra planlagt.
Det fortæller politikommissær ved Nordjyllands Politi, Kenneth Rodam, i pressemeddelelsen.
"Der er efter vores vurdering tale om et internt opgør i et kriminel miljø, men det ændrer naturligvis ikke på, at overfald og vold i det offentlige rum er helt og aldeles uacceptabelt," skriver de.
Politikredsen fortsætter efterlysningen af de to andre mænd, som er mistænkt i overfaldssagen.
Hvis man har oplysninger i sagen, bedes man kontakte politiet på 114.