Nyheder24.dk
Forside 112 Efter fredagens togulykke: Nu er der nyt fra Aabenraa Kommune

Efter fredagens togulykke: Nu er der nyt fra Aabenraa Kommune

togulykke i Aabenraa kommune
Presse-fotos.dk

Nu sker der noget.

Lige nu læser andre

Fredagens togulykke syd for Bjerndrup har fyldt meget i medierne på det seneste, og nu reagerer Aabenraa Kommune i håbet om, at det skal være helt slut med ulykker.

Kommunen vil hurtigst muligt iværksætte ekstraordinære tiltag ved jernbaneoverkørslerne for at tydeliggøre opmærksomheden på jernbaneoverkørsler uden bomme.

Konkret opsættes der snarest advarselsskiltning ved de fire jernbaneoverkørsler i området langs ruten i Aabenraa Kommune som ikke har anlæg med bomme.

Samtidig nedlægges såkaldte rumlestriber i vejen, som skal være med til at øge trafikanters opmærksomhed på strækningen.

Desuden kigges der på muligheden for at lave lokale hastighedsnedsættelse på krydsstrækningerne.

Læs også

“Vi har ekstraordinært valgt at iværksætte nogle tiltag på den helt korte bane, som skal være med til at skabe øget fokus for trafikanterne på de kommunale veje, der leder op til jernbaneoverkørslerne på ruten i Aabenraa Kommune,” siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, og fortsætter:

“Vi har endnu ikke nok viden om det tragiske uheld i fredags, hvorfor vores løsninger i første omgang er de bedst mulige, hurtigste og midlertidige løsninger. Yderligere tiltag kan komme og afventer yderligere undersøgelser.”

Det er Aabenraa Kommune, der er myndighed for de veje, der leder op til jernbanenettet, hvorfor det også er her, der kan sættes hurtigt og ekstraordinært ind.

“Vi samarbejder løbende med de forskellige myndigheder på området for trafiksikkerhed i det hele taget. De nuværende tiltag ved jernbaneoverkørslerne uden bomme er løsninger, som vi kan iværksætte her og nu uden at afvente undersøgelser og konklusioner fra relevante myndigheder. Yderligere tiltag kræver nogle mere dybdegående undersøgelser, som vi vil drøfte omfanget af på et kommende udvalgsmøde,” siger Dorte Soll, der er formand for Udvalget Plan, Teknik og Landdistrikter.

Ads by MGDK